3220 0111 info@incento.com

Ledelse i praksis

Styrk lederskabet og få succes sammen med medarbejderne

På dette kursus vil fokus være på at styrke din ledelsesmæssige resiliens. Det handler om at være stærk i en række af de klassiske ledelsesmæssige dyder så som motivation, involverende dialog og at omsætte strategi til praksis. Og samtidig dyder som at kunne skabe resultater, selv når uvisheden er høj, skabe rammerne for innovation og være i stand til at navigere i ledelsesparadokser.

Kunsten er ikke at kunne det ene bedre end det andet, men nærmere at kunne veksle behændigt mellem de respektive tilgange, alt efter hvad konteksten kalder på.

Du vil på denne lederuddannelse få et stærkt fundament for at kunne styrke din ledelsesmæssige resiliens. Det sker med udgangspunkt i dine egne styrker og udviklingspotentiale – altså dit personlige lederskab.

Virksomhedens/Organisationens udbytte

  • Ledere kommer til at stå mere selvsikkert i rollen som leder 
  • I opnår mere tydelig og bevidst ledelse
  • Ledere styrker deres evne til at skabe følgeskab og motivation
  • I får øget trivsel blandt jeres ledere, hvilket vil smitte af på både medarbejdere og bundlinje.

Deltagernes udbytte

  • De erhverver sig en række meget konkrete og anvendelige ledelsesværktøjer, der styrker den daglige ledelse på en reflekteret og samtidig praktisk måde
  • De får en øget bevidsthed om egen ledelsesstil, og hvordan man kan udvikle den til at sikre positive resultater sammen med medarbejderne
  • De får redskaber til at styrke en involverende ledelsesstil
  • De får trænet og skærpet kommunikationskundskaber

Understøttet af individuel ledersparring

Det er oplagt at understøtte den personlige lederudvikling med individuel ledersparring, hvilket blandt andet kan ske med udgangspunkt i en lederprofil. Incento samarbejder derfor tæt med PeopleTools og er certificeret i deres erhvervspsykologiske profileringsmetoder, herunder “Lederprofilen”.

Målgruppen

‘Ledelse i praksis’ er for alle, der:

  • arbejder med at lede og udvikle mennesker
  • har brug for nye værktøjer og øget selvindsigt for at styrke sig i lederrollen
  • står over for at skulle indtage lederrollen for første gang eller på et nyt felt

Mulighed for både eksamen og/eller økonomisk refusion

Kurset kan tilpasses rammerne for såvel akademi- som diplomfag. På denne måde kan man tage dette kursus, så det bliver en del af akademi- eller diplomuddannelsen i Ledelse.  Hvis man tager kurset som del af akademi- eller diplomuddannelsen i Ledelse, vil det være udbudt af enten Copenhagen Business Academy eller SMART Academy.
Læs mere om Copenhagen Business Academy og SMART Academy her.

Det betyder, at virksomheden/organisationen kan opnå refusion for den enkelte deltager, hvis deltageren lever op til gældende krav. Samtidig betyder det, at deltageren opnår mulighed for at erhverve sig 5 eller 10 ECTS-point ved bestået afsluttende eksamen.

Altid kundetilpasset

Vi tilpasser altid vores ydelser til den specifikke kontekst, de skal skabe værdi i. Det sker gennem tæt dialog med fokus på jeres behov koblet med vores mangeårige erfaring inden for området.

Læs mere om, hvordan vi har arbejdet med ledelesudvikling hos Falck Global Assistance.

Falck logo

Skal vi tale sammen?

Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores ydelser.

Tlf: 3220 0111

Send os en besked