Samarbejdspartnere
I Incento har vi en række stærke samarbejdspartnere, der er med til at understøtte den værdi, vi skaber for vores kunder. Læs mere om dem nedenfor.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL) er en videregående uddannelsesinstitution med over 1.400 medarbejdere, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også over 35 efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.
UCL har over 10.000 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser samt over 15.000 kursister/studerende fordelt på vores efter og videreuddannelsestilbud.
Vi har hovedsæde i Odense, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.
UCL samarbejder med Incento om at kunne til tilbyde meritgivende forløb på både akademi- og diplomniveau.
Læs mere om UCL her: Om UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Smart Academy er en del af Erhvervsakademi Sydvest (EASV), en regional videninstitution med beliggenhed i Esbjerg og Sønderborg.
SMART Academy og EASV har til formål at koble en tæt kontakt til erhvervslivet med den nyeste faglige og pædagogiske viden. På denne baggrund udvikles og udbydes en række praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau.
I Incento har vi god erfaring med at udbyde vores kurser som officielt kompetencegivende forløb og har i mange år samarbejdet med en række erhvervsakademier. Vi har derfor indgået samarbejde med SMART Academy for at imødekomme den voksende efterspørgsel på kompetenceudviklingsforløb i Sydvestjylland.
Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU.
Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.
Incento samarbejder med Tradium ifm. at kunne tilbyde skræddersyede AMU-forløb.
Lead Academy hjælper virksomheder med at etablere samarbejde med akkrediterede uddannelsesinstitutioner og sikre dokumenteret effekt af virksomhedens kompetenceudvikling.
HVORFOR LEAD ACADEMY?
For at få udbytte af jeres investerede uddannelseskroner er det vigtigt at dokumentere, at jeres uddannelser giver et reelt kompetenceløft. Derfor er det afgørende, at jeres uddannelsesforløb er akkrediterede – hvilket betyder, at I tilbyder statsanerkendt kompetenceudvikling, som kan udløse certificering.
Incento samarbejder med Lead Academy om at tilbyde hjælp til virksomheder og organisationer, der søger refusion ifm. kompetenceduvikling. Det kan blandt andet være gennem Omstillingsfonden, eller Statens voksenuddannelsesstøtte og VEU-godtgørelse.
INTO THE GREY er et samarbejde mellem Rosenberg Erhvervspsykologi og Incento. INTO THE GREY præsenterer sig selv på følgende måde:
Forandringer, modsatrettede krav og stigende kompleksitet skaber usikkerhed og pres – både for ledere og medarbejdere. Det naturlige svar bliver ofte mere kontrol, flere processer og hurtigere løsninger. Det giver midlertidig orden, men sjældent bedre beslutninger, stærkere trivsel eller en mere bæredygtig kultur.
Hos INTO THE GREY tror vi ikke på kontrol som fremtidens strategi. Vi tror på modet til at handle lidt langsommere i en verden, der løber stærkere. På relationer som fundament for resultater. Og på den klarhed, der opstår, når man arbejder klogt med kompleksiteten i stedet for at bekæmpe den.
Det skaber robuste teams, bedre beslutninger og kulturer, der kan holde til virkeligheden. Også når den er fuld af uvished.
Incento samarbejder med PeopleTools om at levere medarbejder, team- og lederprofiler i virksomheder og organisationer med henblik udvikling eller rekruttering.
Flere af Incentos konsulenter er certificeret i at anvende PeopleTools-værktøjerne og tilbyder både medarbejder-, team- og lederprofiler, samt kvalificerede tilbagemeldinger og understøttende udviklingsaktiviteter.
Vi anvender blandt andet profileringsværktøjet ifm. Lederuddannelser og Ledersparring.
Skal vi tale sammen?
Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores ydelser.





