Keep it simple. “Problemer kan være komplekse, det skal løsninger bare ikke være.”
Vi kender det allesammen: Kravet om at gøre det simpelt. At kunne forklare det simpelt. Hvis der skal gøres for meget og forklares for meget, bliver det for indviklet, og risikoen for at indsatsen slår fejl er for stor. Tænker og føler vi rationelt og intuitivt. Det skaber usikkerhed, hvilket i sig selv kan blive en hæmsko for succes. Men jagten på, og ikke mindst udmøntningen af, de simple løsninger kan vise sig at blive dybt problematisk.
Simpelt bliver hurtigt forsimplet
Det skyldes ikke, at det i sig selv er et problem med simple løsninger. Jeg tror bestemt på, at i en stigende kompleks og dynamisk verden, dér må vi langt hen ad vejen søge simple løsninger.
Men der er to afgørende faktorer at holde sig for øje:
- Simpelt og forsimplet er ikke det samme. Hvorfor? Det kan kort sagt forklares med et citat fra Edward de Bono: “Simplicity before understanding is simplistic; simplicity after understanding is simple“. Et forsimplet mindset, altså en forsimplet forståelse af problemstillingen, kan føre elendige resultater med sig. Så bare fordi man finder simple løsninger, har man ikke dermed forsimplet problemstillingen. Med andre ord kan vi ikke udmønte simple løsninger med en forestilling om, at vi så også har gjort problemstillingen simpel.
- Afledt heraf: Fordi man finder simple løsninger betyder det ikke, at man har fjernet kompleksiteten og dermed uforudsigeligheden, som vil vise sig når man begynder at implementere den løsning. Fordi der ud af trafikmønstre er opstået den idé, at man kan skabe et bedre flow via noget forholdsvist simpelt, en rundkørsel, så betyder det ikke, at man har forsimplet trafikken. Med andre ord: hvis jeg kører ind i rundkørslen med den forsimplede forestilling, at alle da bare gør, som der står i manualen om at køre i rundkørsler, så ender jeg med at være en ret stor risikofaktor i den rundkørsel.
De to ting hænger som antydet naturligvis tæt sammen, og det er dén sammenhæng, der gør jagten på de simple løsninger problematisk – og ikke mindst forestillingen om, hvad den simple løsning er og kan. Simpelt og komplekst er hinandens forudsætninger, og i dynamiske kontekster kan vi konstant veksle mellem det ene og det andet. Så hvis vi tror, at vi med vores simple løsning har skabt en ny statisk orden, så er det vi begynder at være på farligt tynd is. Ikke mindst når vi taler social kompleksitet – altså der hvor noget er betinget af den menneskelige adfærd.
Altings grundlæggende uforudsigelighed
Så når vi finder simple løsninger i komplekse kontekster, handler det ikke bare om at forstå uden at forsimple. Det handler også om at være bevidst om, at den simple løsning indgår i et komplekst og dynamisk socialt system. Et helt banalt eksempel er kommunikation: Blot fordi jeg har forstået problemstillingen og har formået at nå frem til en simpel måde at kommunikere en simpel løsning på, er det ikke ensbetydende med, at alt, hvad der sker derfra, er forudsigeligt og skaber det udfald, jeg havde tænkt mig.
Vi bliver nødt til at tænke det anderledes – og agere derefter. Vi bliver nødt til at tænke og agere dynamisk frem for statisk. Vi bliver nødt til at handle udforskende frem for konkluderende. Vi bliver nødt til at acceptere simpelt og komplekst som hinandens tro følgesvende og dermed i sidste ende acceptere altings grundlæggende uforudsigelighed. Øv!
(Kilde på billede: http://brucemctague.com/the-complexity-of-simplicity)
