Bring teamets styrker i spil
Skab teamudvikling ved at sætte fokus på jeres styrker
Har I øje for at udnytte teamets skjulte talenter?
- Få større forståelse for hinandens perspektiver og præferencer
- Skab et fælles sprog for at tale om jeres respektive styrker
- Forebyg misforståelser og mistrivsel i teamet
- Lær hvordan den enkelte bidrager bedst til løsningen af jeres fælles opgave
Workshoppen ‘Bring Teamets Styrker i Spil’ forløber i fire faser
1. Afdækning
Deltagerne får indblik i deres egne styrker og får nye perspektiver på deres præferencer. Dette kan foregå på forskellige måder, eksempelvis:
- Deltagerne kan tage en professionel styrketest forud for workshoppen – eksempelvis Clifton StrengthsFinder eller VIA Survey
- Ved hjælp af styrkekort og praktiske øvelser kan deltagerne guides til at sætte ord på deres egne styrker både individuelt og i grupper
2. Indsigt
Med udgangspunkt i konkrete spørgsmål deler deltagerne deres tanker om deres egne og hinandens styrker. Teamet får på den måde fælles indsigt i, hvilke styrker de enkelte teammedlemmer repræsenterer.
Derudover udvikles en gensidig forståelse for, hvordan forskellige præferencer og kommunikationsstile kommer til udtryk i det daglige.
3. Udforskning
Gennem dybere dialog i mindre grupper udforsker deltagerne deres styrker. Vi ser bl.a. på, hvordan de enkelte styrker kommer til udtryk på forskellig vis, samt hvordan konkrete styrker kan opleves både som en hjælp og en udfordring.
Teamet vil her få øje på uudnyttede muligheder og potentielle udfordringer i dagligdagens formelle og uformelle interaktioner.
4. Handling
Deltagerne laver et fælles kanvas over teamets styrker og reflekterer over, hvilken rolle de enkelte styrker spiller for teamet og deres fælles mål. De sætter ord på, hvor de som team gerne vil stå stærkere, og får overblik over uudnyttede styrker, der kunne bringes yderligere i spil.
Afslutningsvis aftaler deltagerne mulige prøvehandlinger, som kan sætte dem i stand til at udnytte deres styrker bedre i hverdagen.
Skal vi tale sammen?
Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores ydelser.