Samarbejdspartnere
I Incento har vi en række stærke samarbejdspartnere, der er med til at understøtte den værdi, vi skaber for vores kunder. Læs mere om dem nedenfor.
Copenhagen Business Academy, også kendt som Cphbusiness, er danmarks største erhvervsakademi.
Cphbusiness har afdelinger i København, Lyngby, Hillerød og Bornholm. Cphbusiness beskæftiger sig med uddannelse inden for områderne Økonomi, Finans, IT, Ledelse, Kommunikation, Salg, Markedsføring, Entreprenørskab, Service, Oplevelse, Multimedie, Laboratorie og Miljøteknologi.
Cphbusiness har leveret uddannelse til dansk erhvervsliv siden 2012 og har hvert år mere end 13.000 deltagere fordelt på 18 fuldtidsstudier og 18 efteruddannelser.
Cphbusiness samarbejder med Incento om at kunne til tilbyde meritgivende forløb på både akademi- og diplomniveau.
Læs mere om Copenhagen Business Academy her: Om Cphbusiness – Danmarks største erhvervsakademi | Cphbusiness
Incento samarbejder med PeopleTools om at levere medarbejder, team- og lederprofiler i virksomheder og organisationer med henblik udvikling eller rekruttering.
Flere af Incentos konsulenter er certificeret i at anvende PeopleTools-værktøjerne og tilbyder både medarbejder-, team- og lederprofiler, samt kvalificerede tilbagemeldinger og understøttende udviklingsaktiviteter.
Vi anvender blandt andet profileringsværktøjet ifm. Lederuddannelser og Ledersparring.
Smart Academy er en del af Erhvervsakademi Sydvest (EASV), en regional videninstitution med beliggenhed i Esbjerg og Sønderborg.
SMART Academy og EASV har til formål at koble en tæt kontakt til erhvervslivet med den nyeste faglige og pædagogiske viden. På denne baggrund udvikles og udbydes en række praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau.
I Incento har vi god erfaring med at udbyde vores kurser som officielt kompetencegivende forløb og har i mange år samarbejdet med en række erhvervsakademier. Vi har derfor indgået samarbejde med SMART Academy for at imødekomme den voksende efterspørgsel på kompetenceudviklingsforløb i Sydvestjylland.
INTO THE GREY er et samarbejde mellem Rosenberg Erhvervspsykologi og Incento. INTO THE GREY kan introduceres således: Hvad gør man, når den virkelighed, man skal skabe resultater i, rammes af konstante forandringer?
Hos INTO THE GREY har vi fokus på den forretningsmæssige eller organisatoriske virkelighed, hvor svarene ikke kan gives før der skal handles, eller hvor planer og best practices kommer til kort. Vi hjælper jer ikke alene med at finde alternative veje til resultater, men også med at oparbejde en evne til at acceptere og trives i uforudsigeligheden og det uvisse.
Netop de evner er afgørende konkurrenceparametre i en virkelighed i evig bevægelse, hvor en handleplan, strategi eller analyse kan miste deres relevans, inden de når at blive præsenteret. Evnerne er vigtige, ikke blot når det gælder at skabe stærke resultater, men også når det gælder at sikre leder- og medarbejdertrivsel.
Lead Academy hjælper virksomheder med at etablere samarbejde med akkrediterede uddannelsesinstitutioner og sikre dokumenteret effekt af virksomhedens kompetenceudvikling.
HVORFOR LEAD ACADEMY?
For at få udbytte af jeres investerede uddannelseskroner er det vigtigt at dokumentere, at jeres uddannelser giver et reelt kompetenceløft. Derfor er det afgørende, at jeres uddannelsesforløb er akkrediterede – hvilket betyder, at I tilbyder statsanerkendt kompetenceudvikling, som kan udløse certificering.
Incento samarbejder med Lead Academy om at tilbyde hjælp til virksomheder og organisationer, der søger refusion ifm. kompetenceduvikling. Det kan blandt andet være gennem Omstillingsfonden, eller Statens voksenuddannelsesstøtte og VEU-godtgørelse.
Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU.
Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.
Incento samarbejder med Tradium ifm. at kunne tilbyde skræddersyede AMU-forløb.
Skal vi tale sammen?
Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores ydelser.