3220 0111 info@incento.com

Advancing Human Business

 

 

Vi tror på menneskelig udvikling

Incento har siden 2006 leveret kursusydelser og organisatoriske udviklingsforløb til både virksomheder og offentlige organisationer, til ledere og medarbejdere på alle niveauer. Det gør vi med afsæt i en anerkendende, udfordrende og fagligt velfunderet tilgang.

Vi er ikke gift med bestemte teoretiske retninger, men er overbeviste om, at forskellige typer af kontekster og forskellige typer af udfordringer kræver forskellige tilgange. Vores træningsforløb er således ikke enten-eller, men et både-og. Vores fokus er derfor på at styrke deltagernes evne til fleksibelt at veksle mellem metoder, tilgange og værktøjer, alt efter hvad konteksten kalder på, om man er leder, projektleder, forandringsleder eller uformel leder. Vi tror på, at netop den evne til at udvise løbende fleksibilitet og tilpasningsdygtighed er en afgørende kompetence for at skabe succesfulde resultater.

Hos Incento bringer vi samtidig mennesket og relationerne mennesker imellem i centrum. Mennesket og relationer før metoder. Det betyder, at vi tror hårdnakket på alles potentiale og ser det som en dyd at hjælpe med at bringe det frem.

Derfor ADVANCING HUMAN BUSINESS: Virksomheder og organisationer er mennesker, der gør noget sammen med et formål om at opnå noget. Jo mere menneskelige man gør selvsamme virksomheder og organisationer, jo mere kan man opnå – sammen.

 

Kompetencegivende kurser med mulighed for refusion

Vi har en lang række stærke samarbejder med professionshøjskoler og erhvervsakademier, hvilket betyder, at vi de fleste af vores kurser kan tilbydes som officielt kompetencegivende forløb, hvor deltagerne kan opnå ECTS-point. Vi har mange års erfaring i at skræddersy den slags kurser, så de både lever op til de officielle krav og til virksomhedens eller organisationens konkrete behov.

Netop det, at der er tale om kompetencegivende kurser, betyder også, at der er mulighed for at søge om refusion til medarbejdere, der deltager på forløbene. Det kan blandt andet være gennem Kompetencefonde.dk, Industriens KompetenceUdviklingsFond, Omstillingsfonden, Den Kommunale Kompetencefond og Statens voksenuddannelsesstøtte.

 

Når man samarbejder med os

I Incento har vi en ganske uformel kultur præget af vores forskellighed, humor og nysgerrighed. Samtidig lægger vi i vores tilgang vægt på at være dybt professionelle i alt, hvad vi gør, både over for hinanden og vores kunder. Vi har en indædt lyst til at gøre en forskel, der kan mærkes, og sætter en dyd i hele tiden for alvor at forstå vores kunders behov og strategiske fokus.

Skal vi tale sammen?

Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores ydelser.

Tlf: 3220 0111

Send os en besked