Hvad gør vi?

Vi skræddersyr kurser, der matcher en foranderlig virkelighed

Incento har siden 2006 leveret kursusydelser til både virksomheder og offentlige organisationer. Vores fokus ligger på kurser målrettet ledere, projektledere, forandringsledere og uformelle ledere – med en særlig supplerende vinkel på det at skulle agere i disse roller i en foranderlig virkelighed. Dér, hvor skridtene mod ønskede resultater ikke altid er åbenlyse, og hvor man må acceptere at træffe beslutninger og handle på ufuldstændige videngrundlag. Dér, hvor uvished og uforudsigelighed er grundlæggende vilkår.

Vores træningsforløb er således ikke enten-eller, men et både-og. Vores fokus er derimod på at styrke deltagernes evne til fleksibelt at veksle mellem metoder, tilgange og værktøjer, alt efter hvad konteksten kalder på, om man er leder, projektleder, forandringsleder eller uformel leder. Vi tror på, at netop den evne til at udvise løbende fleksibilitet og tilpasningsdygtighed er en afgørende kompetence for at skabe succesfulde resultater.

Kompetencegivende kurser

Vi har en lang række stærke samarbejder med professionshøjskoler og erhvervsakademier, hvilket betyder, at vi kan tilbyde de fleste af vores kurser som officielt kompetencegivende kurser, hvor deltagerne kan få ECTS-point. Vi har mange års erfaring i at skræddersy den slags kurser, så de både lever op til de officielle krav og til virksomhedens eller organisationens konkrete behov.

 

Når man samarbejder med os

I Incento har vi en ganske uformel kultur præget af vores forskellighed, humor og nysgerrighed. Samtidig lægger vi i vores tilgang vægt på at være dybt professionelle i alt, hvad vi gør, både over for hinanden og vores kunder. Vi har en indædt lyst til at gøre en forskel, der kan mærkes, og sætter en dyd i hele tiden for alvor at forstå vores kunders behov og strategiske fokus.