Det personlige lederskab og forandring

Styrk din selvindsigt og udvikl dig som leder

Gennem deltagelse på dette kursus får du sat strøm til din personlige udvikling som leder. 

Ledelse er ikke længere blot et spørgsmål om at have rollen som leder med de klassiske lederbeføjelser. Ledelse i en organisation skal forstås bredere, hvilket gør netop en udvikling af din lederidentitet – om det så er i den formelle rolle som leder eller en mere uformel rolle – så afgørende. På dette forløb får du derfor muligheden for at sætte skarpt på din måde at udfolde ledelse på. Med udgangspunkt i en nuanceret personprofil vil du få skabt dybere indsigt i dine styrker og muligheder, og du vil komme til at arbejde med typiske lederdilemmaer og paradokser i nutidens organisationer.

På forløbet har vi et stærkt personligt fokus på dig som deltager og din personlige udvikling. Som deltager skal du derfor være klar på, at det i høj grad også vil være dig som deltager, der kommer i centrum. I sidste ende handler ledelse således om personen og det personlige lederskab, mere end om kunsten at kunne bruge et værktøj korrekt.

 

Udbytte

Ved at deltage på Det personlige lederskab og forandring vil du opleve at

  • Du får indsigt i din egen personprofil (People Tools) og dit samspil med andre
  • Du får styrket din bevidsthed om egen ledelsesstil og udviklingspotentiale ift. ledelse
  • Du får forståelse for typiske ledelsesmæssige dilemmaer og paradokser – og øget din evne til at navigere i dem
  • Du får en forståelse for samt greb til at kunne navigere i en stigende grad af foranderlighed som grundvilkår i organisationer
  • Du får praksisnære kommunikative greb og metoder til at kommunikere klart i forbindelse med eksempelvis forandringer, motivation og feedback
  • Du får udviklet dit lederskab og din lederforståelse i et relationelt perspektiv
  • Du får en mere fleksibel ledelsesstil, der vil gøre dig endnu mere kompetent samt resultat- og værdiskabende
  • Du får 10-ECTS-point og det første og obligatoriske fag på ”Diplomuddannelsen i ledelse”

 

Deltagere

Målgruppen for Det personlige lederskab og forandring er:

  • Ledere, der ønsker at styrke deres ledelse, eller få mere håndfast teori på det, de måske allerede gør
  • Kommende ledere eller deltagere med ambition om at blive leder
  • Projektledere og uformelle ledere, der ofte bedriver ledelse uden de formelle beføjelser

 

Understøttet af individuel ledersparring

Det er oplagt at understøtte den personlige lederudvikling med individuel ledersparring, hvilket blandt andet kan ske med udgangspunkt i en lederprofil. Incento samarbejder derfor tæt med PeopleTools og er certificeret i deres erhvervspsykologiske profileringsmetoder, herunder “Lederprofilen”.

Frivillig eksamen

Efter endt forløb er der mulighed for at gå til eksamen på akademi- eller diplomniveau. Man kan derved erhverve sig 10 ECTS-point.

Altid kundetilpasset

Vi tilpasser og justerer naturligvis vores kurser alt efter jeres behov og ønsker. Nedenstående kursusbeskrivelse skal derfor opfattes som et eksempel, hvad angår selve indholdet.

Kontakt os for en uforpligtende snak

For yderligere information om kurset, kontakt venligst partner Jacob Christoffer Pedersen eller adm.dir. Jais Sørensen.