incento
Teamudvikling

Erfaring viser, at des større indsigt teammedlemmerne har i sig selv og hinanden, des mere effektivt samarbejder de – vi kalder det Effekt via Indsigt. Når vi arbejder med teamudvikling, er formålet derfor at højne teamets effektivitet ved at træne deres færdigheder i indsigtsfuld kommunikation og (selv)ledelse.

Vi tilbyder ikke et standardforløb med rådgivning i metermål. Vi tror på, at udvikling må ske med udgangspunkt i, ja, udgangspunktet; i den adfærd, der allerede findes – frem for i et idealiseret fremtidsscenarie. Første skridt er derfor, at vi afholder en workshop for medarbejdere og/eller ledere, hvor vi så at sige ”tager temperaturen på teamet” og identificerer mulige udviklingsområder.

Forløbet udformes dernæst på baggrund af en analyse af teamets adfærd samt teamets egen oplevelse af deres samarbejde. Formen vil være ”action-learning”-baseret, dvs. at den primære udvikling sker i teamets dagligdag frem for ”i laboratoriet”.

 

Hvordan skaber vi “effekt via indsigt” i vores teamudvikling?

De fleste mennesker er ikke bevidste om, at de ser verden gennem et filter. Når vi arbejder med teamudvikling, hjælper vi derfor med at styrke denne bevidsthed og udvide deltagernes horisont, så de bliver i stand til at se flere nuancer og få øje på nye muligheder og bedre løsninger.

Vi hjælper teamets medlemmer til øget selvindsigt ved at kortlægge deres verdensopfattelse, værdier og præferencer – aspekter som tilsammen udgør det filter, de ser verden gennem.

På den baggrund vil teamet få øje på hinandens oversete styrker og kan begynde at udfolde det uudnyttede potentiale gennem små prøvehandlinger, der integreres i den daglige praksis.

Nedenfor kan du se to eksempler på konkrete, faciliterede workshopforløb med teamudvikling i centrum. Vi tilpasser dog altid de specifikke forløb den jeres kontekst for derved at skabe mest mulig værdi.