”Hvordan får vi sat borgeren i centrum?”
Det spørgsmål stillede ledelsen i Jobcenter Vesthimmerland sig selv, før de valgte at tilbyde medarbejderne kompetenceudvikling inden for coaching. ”Samtalerne med borgerne er jo omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver, så det var helt essentielt at få fokus på at forbedre disse”, siger souschef Berit Peschardt.
Louis Hermansen, afdelingschef i Ydelsescenter 2 i Holbæk kommune havde noget lignende i tankerne: ”Vi mente, at coaching kunne være en god måde for borgerne at finde deres egen motivation til at se nye perspektiver. Når man er motiveret for at nå et mål, er det nemmere at tage ansvar for sin egen videre færd og dermed finde job.”
Hvorfor Incento?
Valget af Incento som udbyder bundede blandt andet i et ønske om at give medarbejderne en bred uddannelse, som tog udgangspunkt i de teorier, der i forvejen anvendtes på arbejdspladsen.
Berit Peschardt siger: ”Der hvor vi oplevede, at der er forskel på Incento og andre udbydere, er i koblingen af coachingcertificering og akademifag, kombineret med en bred præsentation af forskellige teoretiske retninger.”
I Hedensted kommune har de specifikt fokus på social inklusion, og det var vigtigt, at uddannelsen kunne rumme dette. Beskæftigelseschef Hans Christian Knudsen forklarer, at ”det blev mere end bare et medarbejderudviklingsforløb – snarere et organisationsudviklingsforløb – fordi vi kunne tage udgangspunkt i de teorier, vi er vant til”.
Det havde desuden betydning, at Incentos Coachuddannelse er formelt kompetencegivende.
Berit Peschardt uddyber: ”Det var vigtigt for os, at medarbejderne kunne få et bevis på deres kompetencer, og dér skiller Incento sig ud. Ved at tage Coachuddannelsen kunne medarbejderne udover certifikatet få 20 ECTS-point, som kan være adgangsgivende til andre uddannelser”.
Også Louis Hermansen lagde vægt på at kunne se konkrete resultater, og han pointerer, at eksamen ”giver et godt billede af, om man kan håndtere de nye redskaber, man har fået”.
Det faglige udbytte
Alle tre ledere har oplevet positive forandringer i interaktionen mellem medarbejderne og borgerne, blandt andet i det sproglige aspekt af samtalerne.
Hans Christian Knudsen siger: ”Det er min opfattelse, at medarbejderne er blevet mere bevidste om brugen af sproget i samtalerne, og om at kommunikationen er væsentlig både for samarbejdet med borgeren og for borgerens muligheder for at genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet.”
Coachuddannelsen har således haft betydning for både medarbejderne og deres klienter: ”Som chef kan jeg høre på den måde, medarbejderne taler om og arbejder med borgerne, at det har gjort en forskel for dem. Og de har set, at det gør en forskel for borgerne”, uddyber Hans Christian Knudsen.
Den positive effekt får nu indflydelse på, hvordan Hedensted Jobcenter strukturerer deres borgerforløb:
”Flere medarbejdere har sagt, at de gerne vil arbejde mere bevidst med coachingtilgangen, så interaktionen med borgerne bliver en form for coaching, frem for samtaleterapi. […]. Fremadrettet ændrer vi strukturen af vores forløb, så vi laver korte opfølgninger og derefter coacher borgerne i en retning, der giver dem større tilknytning til arbejdsmarkedet”.
Forbedret arbejdsmiljø
Udover den gavnlige effekt på interaktionen mellem borgere og ansatte, oplever alle tre ledere, at kompetenceudviklingen har påvirket arbejdsmiljøet positivt.
Louis Hermansen fra Holbæk forklarer: ”Ud over det redskabsmæssige ser vi en effekt i form af øget jobtilfredshed, fordi medarbejderne har lært hinanden at kende og har forbedret deres samarbejde på tværs […] Udfordringer i samarbejdet er desuden blevet nemmere at italesætte, for med den anerkendende tilgang har medarbejderne fået større forståelse for hinanden.”
Også Berit Peschardt har set en effekt internt på arbejdspladsen: ”Vores mange forskellige medarbejdergrupper har fået større kendskab til hinandens arbejdsopgaver på tværs af organisationen. Det giver mere og bedre kommunikation og mindsker konflikter.”
I Hedensted deltog også tre teamledere, da det er en del af kommunens kultur, at der er lighed mellem medarbejdere og ledere, og det gav et positivt udbytte: ”Gennem det fælles udviklingsforløb er lederne blevet klogere på, hvad medarbejderne tænker og omvendt,” forklarer Hans Christian Knudsen.
Den Professionelle Samtale
Som et alternativ til coachuddannelsen har Incento, med bidrag fra Arbejdsmarkedscentret i Holbæk, udviklet uddannelsen Den Professionelle Samtale. Den har samme udgangspunkt som coachuddannelsen, men har endnu mere fokus på konkret integrering af de nye kompetencer i det daglige arbejde.
Louis Hermansen fortæller om Holbæks motivation for at gå i en ny retning:
”Det var et rigtig godt forløb med Incento, men vi har også typer af medarbejdere, som ikke har behov for en coachinguddannelse, men som har behov for input til, hvordan man afvikler samtaler i form af respektfuld, ikke-konfliktfyldt dialog. Derfor gik vi over til at tilbyde medarbejderne uddannelsen Den Professionelle Samtale, hvor vi indlagde nogle vandmærker der indikerede, hvad vi ønskede Incento skulle arbejde med i forløbet, eksempelvis rammesætning og den anerkendende tilgang”.
Forventningen er, at Den Professionelle Samtale ligesom coachuddannelsen vil have en positiv effekt på både borgersamtaler og arbejdsmiljø. Louis Hermansen forklarer:
“Vi forventer, at man med den nye uddannelse kan blive bedre til at afvikle samtaler på en måde, så borgerne føler, de har fået hjælp til at komme videre og selv er herre over, hvordan det skal ske. Vi forventer ganske enkelt, at samtalerne bliver mere positive, og at dette afspejler sig i et bedre arbejdsmiljø og bedre resultater.”
Hør mere om Arbejdsmarked Holbæks involvering i Den Professionelle Samtale i videoen nedenfor: