mini_mba

Incento Blog

Bloggen

Tag archive: kompleksitet

af

Individer drømmer – organisationer interagerer

“Men I kan da ikke bare negligere, at en masse mennesker har fået rigtig meget ud af at drømme eller at fokusere på alt det positive! I kan da ikke bare sige, at det kan man så ikke. Vi drømmer da alle sammen. Vi har brug for at kunne drømme. Vi har brug for at fokusere på det, der virker, frem for det, der ikke virker. Kender du ikke det der eksperiment med to hold bowlingspillere…?” Nogenlunde sådan lød de nok velmente, men også lettere fornærmede toner fra én, jeg for nylig var i selskab med ved et festligt arrangement.

Læs videre

forberedt på at være uforberedt - Projektledelse

af

Forberedt på at være uforberedt

Sorte svaner findes ikke. Eller det troede man i hvert fald ikke, indtil den hollandske opdager Willem de Vlamingh efter sigende blev den første europæer til at modbevise den faste overbevisning i 1697. Sorte svaner FINDES! Dén var man ikke lige forberedt på. På samme måde, som vi gennem historien har oplevet nok så mange omkalfatrende begivenheder, vi ikke lige havde set komme. Eller vi havde i hvert fald ikke indrettet os på, at de ville. Sådan som den amerikanske forfatter Nassim Nicholas Taleb har beskrevet det i sine bøger.

Det interessante er, hvad vi så gør, når de rammer os. Og hvad vi ikke gør, men måske netop burde.

Læs videre

Highway 16 - Ledelse er da at vise vejen ...

af

Ledelse – det er da at vise vejen …!

Det er i situationer som denne, at ledelsen i virksomhederne og organisationerne for alvor må træde i karakter og vise vejen. De må træffe de afgørende beslutninger, der får selvsamme virksomheder og organisationer ud af krisen. Det er nu engang det, ledelse for alvor handler om. Eller er det? Er det nu også den smarteste måde at navigere gennem denne flaksende, hjernebrydende og uvisse tid på?

Læs videre

At kæmpe mod floder - sprog og ledelse

af

At kæmpe mod floder

Man acts as though he were the shaper and master of language, while in fact language remains the master of man.
(Martin Heidegger)

Har du også undret dig over, hvorfor vi går rundt og taler om “social distance”? I virkeligheden er det jo ret misvisende og kunne vel vise sig decideret skræmmende, hvis det rent faktisk var det, vi skulle gøre. Og heldigvis er det jo også noget andet, der sker. Vi holder fysisk afstand, men jo ikke social afstand. Vi er sammen på nye måder, som naturligvis ikke er på samme sociale måde som tidligere, men vi gør trods alt en del for alligevel at forsøge at være sammen.

Det er i virkeligheden et stærkt misvisende udtryk, som i bedste fald blot er det: misvisende – men i værste fald skaber stærkt uhensigtsmæssige forestillinger og tanker om, hvad der er det rigtige at gøre.

På den måde betyder sproget jo noget. Og det siger noget om, hvor fanget vi er i vores sprog og hvilken betydning det har for ikke bare vores forståelse af noget, men også de handlinger, der følger efter. Tag nu eksempelvis det politiske sprog, der omgærder hele tilgangen til coronakrisen og vores møde at håndtere den på.

Læs videre

Livet er bare et eksperiment – den slags kan slå fejl

af

Livet er bare et eksperiment – den slags kan slå fejl

Jeg kan huske, at jeg engang læste et længere interview med den islandske sangerinde Björk. Især én af de ting, hun sagde, ruskede op i mig. Hun pegede på, at mennesket lever i en vanvittig forestilling, når vi er begyndt at tale om, at “vi skulle redde verden, redde naturen”. For er verden og naturen ikke langt større og stærkere end os? Hvem uddør først, mennesket eller naturen? Hvem er mest afhængig af hvem?

Læs videre

Problemet med organisatoriske fremtidsdrømme - ledelse

af

Problemet med organisatoriske fremtidsdrømme

Vi kan kun handle i det øjeblik, som er vort, og blandt de mennesker, vi har om os.
(Albert Camus: “Oprøreren”)

“Men sådan har det jo altid været, hvad er nyt?” Sådan lød spørgsmålet endnu en gang, da jeg for nylig var ude at holde oplæg om social kompleksitet og dens betydning i organisatorisk, forretningsmæssig og ledelsesmæssig sammenhæng. Det var ikke ment anklagende eller nedladende, mere undrende. For ja, har det ikke altid været sådan, som Albert Camus skrev tilbage i 1951?

Læs videre

Ingen forandringsprocesser slår fejl

af

“Ingen forandringsprocesser slår fejl”

Jeg må gå til bekendelse: Efter at jeg første gang læste Beer & Nohrias bog “Breaking the Code of Change” har jeg med sikkerhed i én eller anden sammenhæng (nok flere gange) udbrudt: “70% af alle forandringsprocesser slår fejl”, og dermed indikeret, at nu må man hellere stramme ballerne eller (som konsulent) få noget professionel hjælp. Og det blev jo understøttet af Kotters entydige udsagn om selvsamme fejlprocent.

Men egentlig kunne jeg ligeså godt have udbrudt: “Ingen forandringsprocesser slår fejl”. Ikke fordi det havde været mere rigtigt, men fordi det ville have været et omtrent ligeså brugbart udsagn.

Læs videre

Jamen da ikke uden at måle

af

Jamen, da ikke uden at måle …

“Men hvis vi ikke sætter nogle klare mål op, hvordan kan vi så vide, hvornår vi er i mål?

“Hvis vi ikke har nogen mål, hvordan kan vi så vide, hvornår noget er godt nok?”

“Hvis vi ikke måler på det, så sker der ikke noget!”

Ovenstående udsagn støder jeg ofte, meget ofte, på i diverse sammenhænge, og ved første øjekast forekommer de jo ganske logiske. Vi kan måske ligefrem fornemme det intuitivt: Uden mål er vi dømt til at fejle … Og i virkeligheden viser det mere end noget, hvilken udfordring vi står overfor. For det, der umiddelbart kan forekomme helt indlysende, gør det kun, fordi vi har vænnet os til tanken. Der er absolut ingen naturgiven lov, der siger, at der skal opstilles mål for dette og hint.

Læs videre

af

Drop nu det evidensbaserede vrøvl

The bullshitter is neither on the side of the true or the side of the false. His eye is not on the facts at all. He does not reject the authority of the truth, as the liar does, and oppose himself to it. He pays no attention to it at all. By virtue of this, bullshit is a greater enemy of the truth than lies are. (Harry Frankfurt, “On bullshit”)

“Nej, gu’ gør de ej,” fnøs jeg den anden aften over et af de der feel good-indslag sidst i en nyhedsudsendelse. I ved, hvor man lige skal få det godt igen og blive mindet om, at sådan var det jo heller ikke ment med alle de deprimerende historier fra den store vide verden. Og hvorfor fnøs jeg?

Læs videre