Incentos blog om det, der for alvor gør os nysgerrige - med særligt fokus på at skulle navigere i en foranderlig virkelighed.

Ledelse      Projektledelse      Forandringsledelse      Uformel ledelse

 

 

Highway 16 - Ledelse er da at vise vejen ...

Ledelse – det er da at vise vejen …!

Det er i situationer som denne, at ledelsen i virksomhederne og organisationerne for alvor må træde i karakter og vise vejen. De må træffe de afgørende beslutninger, der får selvsamme virksomheder og organisationer ud af krisen. Det er nu engang det, ledelse for alvor handler om. Eller er det? Er det nu også den smarteste måde at navigere gennem denne flaksende, hjernebrydende og uvisse tid på?

Læs videre

At kæmpe mod floder - sprog og ledelse

At kæmpe mod floder

Man acts as though he were the shaper and master of language, while in fact language remains the master of man.
(Martin Heidegger)

Har du også undret dig over, hvorfor vi går rundt og taler om “social distance”? I virkeligheden er det jo ret misvisende og kunne vel vise sig decideret skræmmende, hvis det rent faktisk var det, vi skulle gøre. Og heldigvis er det jo også noget andet, der sker. Vi holder fysisk afstand, men jo ikke social afstand. Vi er sammen på nye måder, som naturligvis ikke er på samme sociale måde som tidligere, men vi gør trods alt en del for alligevel at forsøge at være sammen.

Det er i virkeligheden et stærkt misvisende udtryk, som i bedste fald blot er det: misvisende – men i værste fald skaber stærkt uhensigtsmæssige forestillinger og tanker om, hvad der er det rigtige at gøre.

På den måde betyder sproget jo noget. Og det siger noget om, hvor fanget vi er i vores sprog og hvilken betydning det har for ikke bare vores forståelse af noget, men også de handlinger, der følger efter. Tag nu eksempelvis det politiske sprog, der omgærder hele tilgangen til coronakrisen og vores møde at håndtere den på.

Læs videre

Livet er bare et eksperiment – den slags kan slå fejl

Livet er bare et eksperiment – den slags kan slå fejl

Jeg kan huske, at jeg engang læste et længere interview med den islandske sangerinde Björk. Især én af de ting, hun sagde, ruskede op i mig. Hun pegede på, at mennesket lever i en vanvittig forestilling, når vi er begyndt at tale om, at “vi skulle redde verden, redde naturen”. For er verden og naturen ikke langt større og stærkere end os? Hvem uddør først, mennesket eller naturen? Hvem er mest afhængig af hvem?

Læs videre

Løsninger findes ikke - forandringsledelse og projektledelse

Løsninger findes ikke

“Problemer er til for at blive løst. Så lad os nu komme i gang med at finde en løsning på det her problem!”  Nogenlunde sådan har jeg hørt det adskillige gange, både i mit virke som leder, konsulent og i min interesse for samfundsdebatter. Og jo, jeg forstår naturligvis godt udbruddet, for vi er opdraget til at løse problemer, om det er et regnestykke, en sproglig opgave eller andet. Og det fortsætter i vores arbejdsliv – og i vores liv som samfundsborger og del af en politisk virkelighed.

Læs videre

Problemet med organisatoriske fremtidsdrømme - ledelse

Problemet med organisatoriske fremtidsdrømme

Vi kan kun handle i det øjeblik, som er vort, og blandt de mennesker, vi har om os.
(Albert Camus: “Oprøreren”)

“Men sådan har det jo altid været, hvad er nyt?” Sådan lød spørgsmålet endnu en gang, da jeg for nylig var ude at holde oplæg om social kompleksitet og dens betydning i organisatorisk, forretningsmæssig og ledelsesmæssig sammenhæng. Det var ikke ment anklagende eller nedladende, mere undrende. For ja, har det ikke altid været sådan, som Albert Camus skrev tilbage i 1951?

Læs videre

Den plan har jo ikke noget tøj på

Den plan har jo ikke noget tøj på!

Vi laver planer for at undgå misforståelse, udrydde ambivalens og skabe et klart billede af den nødvendige indsats. Efterhånden som vi arbejder på planen, bliver det mere og mere klart for os, hvilket input der skal ind i planens begyndelse for så at blive transformeret og skabe et bestemt output (og måske endda outcome). Men tænker vi på, hvad det egentlig er, vi har gang i, når vi gør det?

Læs videre

Den skal være såå stor - forandringsledelse

Den skal være sååå stor

Løsningen på dit problem skal matche størrelsen på dit problem. Hvis dit problem er SÅ stort, skal du altså bruge en SÅ stor løsning. Lidt sort-hvidt sagt er det ofte den tilgang, jeg støder på, når jeg taler med folk om, hvordan de tilgår forandringer. Måske det blot er den naturlige konsekvens af at tænke analytisk og forstå organisationer som statiske størrelser?

Og ja, hvis man så står med et yderst komplekst problem, der kan anskues fra nærmest uendeligt mange vinkler, så kan det forekomme helt uoverskueligt at skulle gå i gang med en forandringsproces. Konsulenter bliver inviteret ind: Overblik skal skabes, så handling og plan kan gå hånd i hånd. Styr på det. Action!

Læs videre

Forandringer er da lige til at gå til

Forandringer er da lige til at gå til

Det kan til stadighed undre mig, hvor store og forkromede programmer, der kan lægges for forandringsprocesser i organisationer. Eller hvor meget der bliver gjort ud af at skabe evidens for, hvor stort og forkromet et apparat man helst skal have på plads for at score højest i en sammenligning af organisationer, der får succes med forandringer (prøv at gætte, hvilke parametre de måler på…!). Det kan undre mig, fordi det jo i virkeligheden er så uendeligt simpelt i al sin kompleksitet – og derfor af samme grund en frugtesløs gerning at forsøge at skabe disse komplicerede modeller for, hvordan det gøres, eller hvordan de gode gør det.

Læs videre

Er du projektleder eller videnskabsmand?

Er du projektleder eller videnskabsmand?

Den stigende forbundenhed mellem mennesker – på tværs af organisationersåvel som nationer – giver stort set uhindret adgang til feedback og ny viden. Og det udfordrer lederens mulighed for at forudsige eller påvirke medarbejdernes reaktion på nye tiltag og forandringer.

Hvis vi skal sikre organisatorisk vækst og holdbare resultater i fremtiden, er vi derfor nødt til at tilpasse vores måde at tænke og udøve projektledelse på.

Det er der ingen, der kan være uenige i – men hvordan gør man lige i praksis?

Læs videre

Jamen da ikke uden at måle

Jamen, da ikke uden at måle …

“Men hvis vi ikke sætter nogle klare mål op, hvordan kan vi så vide, hvornår vi er i mål?

“Hvis vi ikke har nogen mål, hvordan kan vi så vide, hvornår noget er godt nok?”

“Hvis vi ikke måler på det, så sker der ikke noget!”

Ovenstående udsagn støder jeg ofte, meget ofte, på i diverse sammenhænge, og ved første øjekast forekommer de jo ganske logiske. Vi kan måske ligefrem fornemme det intuitivt: Uden mål er vi dømt til at fejle … Og i virkeligheden viser det mere end noget, hvilken udfordring vi står overfor. For det, der umiddelbart kan forekomme helt indlysende, gør det kun, fordi vi har vænnet os til tanken. Der er absolut ingen naturgiven lov, der siger, at der skal opstilles mål for dette og hint.

Læs videre