Category archive: Uformel ledelse

At kæmpe mod floder - sprog og ledelse

At kæmpe mod floder

Man acts as though he were the shaper and master of language, while in fact language remains the master of man.
(Martin Heidegger)

Har du også undret dig over, hvorfor vi går rundt og taler om “social distance”? I virkeligheden er det jo ret misvisende og kunne vel vise sig decideret skræmmende, hvis det rent faktisk var det, vi skulle gøre. Og heldigvis er det jo også noget andet, der sker. Vi holder fysisk afstand, men jo ikke social afstand. Vi er sammen på nye måder, som naturligvis ikke er på samme sociale måde som tidligere, men vi gør trods alt en del for alligevel at forsøge at være sammen.

Det er i virkeligheden et stærkt misvisende udtryk, som i bedste fald blot er det: misvisende – men i værste fald skaber stærkt uhensigtsmæssige forestillinger og tanker om, hvad der er det rigtige at gøre.

På den måde betyder sproget jo noget. Og det siger noget om, hvor fanget vi er i vores sprog og hvilken betydning det har for ikke bare vores forståelse af noget, men også de handlinger, der følger efter. Tag nu eksempelvis det politiske sprog, der omgærder hele tilgangen til coronakrisen og vores møde at håndtere den på.

Continue reading

Konsensus og konformitet - Fjende nr. 1 i ledelse, forandringsledelse og projektledelse

Konsensus og konformitet: Fjende no. 1

Brainstorming er elendig for kreativiteten og genererer blot middelmådige idéer. Konsensus er den sikre vej til stagnation og en tonstung hæmsko i bestræbelserne på at manøvrere rundt i dagens kompleksitet. Og ja, så bliver vi i øvrigt en flok dovne drenge og piger af at arbejde i team. Sådan!

Continue reading

Spørgsmålene er afgørende - ledelse og projektledelse

Spørgsmålene er afgørende

Jeg har mere end én gang i min karriere som leder oplevet at være fanget i nogle meget hårde evalueringssnakke med fokus på igangværende forandringsprocesser. Jeg husker særligt én seance, hvor vi (en lille ledergruppe) nærmest grillede en forandringsleder, fordi vi ikke mente, at han var i stand til at skabe de resultater, der stod så flot beskrevet i forandringsplanen (handlede om en større organisatorisk udviklingsproces med fokus på en række kulturelle aspekter i organisationen). “Men hvordan kommer vi så tilbage på sporet?” “Hvad har du tænkt dig at gøre for at nå i mål til tiden?” Og den slags spørgsmål. Når jeg ser tilbage på det i dag, var det i virkeligheden helt absurd at stille den slags spørgsmål. Men vi var fanget i en kollektiv logik om linearitet og forudsigelighed.

Continue reading