Man acts as though he were the shaper and master of language, while in fact language remains the master of man.
(Martin Heidegger)
Har du også undret dig over, hvorfor vi går rundt og taler om “social distance”? I virkeligheden er det jo ret misvisende og kunne vel vise sig decideret skræmmende, hvis det rent faktisk var det, vi skulle gøre. Og heldigvis er det jo også noget andet, der sker. Vi holder fysisk afstand, men jo ikke social afstand. Vi er sammen på nye måder, som naturligvis ikke er på samme sociale måde som tidligere, men vi gør trods alt en del for alligevel at forsøge at være sammen.
Det er i virkeligheden et stærkt misvisende udtryk, som i bedste fald blot er det: misvisende – men i værste fald skaber stærkt uhensigtsmæssige forestillinger og tanker om, hvad der er det rigtige at gøre.
På den måde betyder sproget jo noget. Og det siger noget om, hvor fanget vi er i vores sprog og hvilken betydning det har for ikke bare vores forståelse af noget, men også de handlinger, der følger efter. Tag nu eksempelvis det politiske sprog, der omgærder hele tilgangen til coronakrisen og vores møde at håndtere den på.
Læs videre