Category archive: Forandringsledelse

Skumdannelser - Forandringer og forandringsledelse

Forandringsledelse i et hav af skum

“So the One Orb has imploded – now the foams are alive”
(Peter Sloterdijk, Foams: Spheres Volume III: Plural Spherology)

 

Nu skal jeg skynde mig at erkende, at jeg ikke har læst hele den tyske filosof Peter Sloterdijks monomentale Sfære-trilogi (til det har jeg brug for liiige lidt mere tid). Alligevel fik hans tredje bind sat nogle tanker i gang. Ikke fordi, det handler om forandringsledelse, men fordi det skabte nogle associationer i den retning for mig.

For hvad er en forandring – i organisationer, i samfund: et sæt legoklodser, vi skal have til at passe bedre sammen, eller en konstant tilpasning af noget dynamisk, noget levende, som vi langt hen ad vejen ikke er i kontrol over? Noget levende, hvor noget skabes, noget forsvinder, noget popper op, noget imploderer, uden at man som eksempelvis forandringsleder bestemmer hvad og hvordan.

Continue reading

Highway 16 - Ledelse er da at vise vejen ...

Ledelse – det er da at vise vejen …!

Det er i situationer som denne, at ledelsen i virksomhederne og organisationerne for alvor må træde i karakter og vise vejen. De må træffe de afgørende beslutninger, der får selvsamme virksomheder og organisationer ud af krisen. Det er nu engang det, ledelse for alvor handler om. Eller er det? Er det nu også den smarteste måde at navigere gennem denne flaksende, hjernebrydende og uvisse tid på?

Continue reading

Livet er bare et eksperiment – den slags kan slå fejl

Livet er bare et eksperiment – den slags kan slå fejl

Jeg kan huske, at jeg engang læste et længere interview med den islandske sangerinde Björk. Især én af de ting, hun sagde, ruskede op i mig. Hun pegede på, at mennesket lever i en vanvittig forestilling, når vi er begyndt at tale om, at “vi skulle redde verden, redde naturen”. For er verden og naturen ikke langt større og stærkere end os? Hvem uddør først, mennesket eller naturen? Hvem er mest afhængig af hvem?

Continue reading

Løsninger findes ikke - forandringsledelse og projektledelse

Løsninger findes ikke

“Problemer er til for at blive løst. Så lad os nu komme i gang med at finde en løsning på det her problem!”  Nogenlunde sådan har jeg hørt det adskillige gange, både i mit virke som leder, konsulent og i min interesse for samfundsdebatter. Og jo, jeg forstår naturligvis godt udbruddet, for vi er opdraget til at løse problemer, om det er et regnestykke, en sproglig opgave eller andet. Og det fortsætter i vores arbejdsliv – og i vores liv som samfundsborger og del af en politisk virkelighed.

Continue reading

Problemet med organisatoriske fremtidsdrømme - ledelse

Problemet med organisatoriske fremtidsdrømme

Vi kan kun handle i det øjeblik, som er vort, og blandt de mennesker, vi har om os.
(Albert Camus: “Oprøreren”)

“Men sådan har det jo altid været, hvad er nyt?” Sådan lød spørgsmålet endnu en gang, da jeg for nylig var ude at holde oplæg om social kompleksitet og dens betydning i organisatorisk, forretningsmæssig og ledelsesmæssig sammenhæng. Det var ikke ment anklagende eller nedladende, mere undrende. For ja, har det ikke altid været sådan, som Albert Camus skrev tilbage i 1951?

Continue reading

Den plan har jo ikke noget tøj på

Den plan har jo ikke noget tøj på!

Vi laver planer for at undgå misforståelse, udrydde ambivalens og skabe et klart billede af den nødvendige indsats. Efterhånden som vi arbejder på planen, bliver det mere og mere klart for os, hvilket input der skal ind i planens begyndelse for så at blive transformeret og skabe et bestemt output (og måske endda outcome). Men tænker vi på, hvad det egentlig er, vi har gang i, når vi gør det?

Continue reading

Den skal være såå stor - forandringsledelse

Den skal være sååå stor

Løsningen på dit problem skal matche størrelsen på dit problem. Hvis dit problem er SÅ stort, skal du altså bruge en SÅ stor løsning. Lidt sort-hvidt sagt er det ofte den tilgang, jeg støder på, når jeg taler med folk om, hvordan de tilgår forandringer. Måske det blot er den naturlige konsekvens af at tænke analytisk og forstå organisationer som statiske størrelser?

Og ja, hvis man så står med et yderst komplekst problem, der kan anskues fra nærmest uendeligt mange vinkler, så kan det forekomme helt uoverskueligt at skulle gå i gang med en forandringsproces. Konsulenter bliver inviteret ind: Overblik skal skabes, så handling og plan kan gå hånd i hånd. Styr på det. Action!

Continue reading

Forandringer er da lige til at gå til

Forandringer er da lige til at gå til

Det kan til stadighed undre mig, hvor store og forkromede programmer, der kan lægges for forandringsprocesser i organisationer. Eller hvor meget der bliver gjort ud af at skabe evidens for, hvor stort og forkromet et apparat man helst skal have på plads for at score højest i en sammenligning af organisationer, der får succes med forandringer (prøv at gætte, hvilke parametre de måler på…!). Det kan undre mig, fordi det jo i virkeligheden er så uendeligt simpelt i al sin kompleksitet – og derfor af samme grund en frugtesløs gerning at forsøge at skabe disse komplicerede modeller for, hvordan det gøres, eller hvordan de gode gør det.

Continue reading

Ingen forandringsprocesser slår fejl

“Ingen forandringsprocesser slår fejl”

Jeg må gå til bekendelse: Efter at jeg første gang læste Beer & Nohrias bog “Breaking the Code of Change” har jeg med sikkerhed i én eller anden sammenhæng (nok flere gange) udbrudt: “70% af alle forandringsprocesser slår fejl”, og dermed indikeret, at nu må man hellere stramme ballerne eller (som konsulent) få noget professionel hjælp. Og det blev jo understøttet af Kotters entydige udsagn om selvsamme fejlprocent.

Men egentlig kunne jeg ligeså godt have udbrudt: “Ingen forandringsprocesser slår fejl”. Ikke fordi det havde været mere rigtigt, men fordi det ville have været et omtrent ligeså brugbart udsagn.

Continue reading