Incento Blog | Bloggen

The wanderer - Projektledelse og risikohåndtering

February 13th, 2021 at 09:29am by Jacob Christoffer Pedersen

Når risikohåndtering bliver en risiko i projektledelse

Mennesket tror at være blevet fri for frygt, når der ikke længere eksisterer noget ukendt.

(Horckenheimer og Adorno, Oplysningens dialektik: Filosofiske fragmenter)

At eksperimentere indebærer en øget risikotærskel. Sådan kunne man nemt intuitivt tænke. Og eftersom netop risikohåndtering med fokus på sandsynlighed og konsekvens er én af de mest udfoldede og respekterede tilgange inden for projektledelse, kan der jo synes at være en direkte uoverensstemmelser mellem risikohåndtering og det at være mere eksperimenterende.

Men når vi taler projektledelse i dynamisk kompleksitet og uvished forholder det sig ganske anderledes. Så er den eksperimenterende tilgang risikohåndtering i sig selv.

December 10th, 2020 at 09:01am by Jacob Christoffer Pedersen

Planer eller strømninger

Hvordan lægger man planer for noget, hvis udvikling i højere grad er betinget af strømningerne nu og her (eks. menneskers dynamiske interaktion) frem for lineær forudsigelighed?

October 9th, 2020 at 10:27am by Jacob Christoffer Pedersen

Forberedt på at være uforberedt

Sorte svaner findes ikke. Eller det troede man i hvert fald ikke, indtil den hollandske opdager Willem de Vlamingh efter sigende blev den første europæer til at modbevise den faste overbevisning i 1697. Sorte svaner FINDES! Dén var man ikke lige forberedt på. På samme måde, som vi gennem historien har oplevet nok så mange omkalfatrende begivenheder, vi ikke lige havde set komme. Eller vi havde i hvert fald ikke indrettet os på, at de ville. Sådan som den amerikanske forfatter Nassim Nicholas Taleb har beskrevet det i sine bøger.

Det interessante er, hvad vi så gør, når de rammer os. Og hvad vi ikke gør, men måske netop burde.

Highway 16 - Ledelse er da at vise vejen ...

September 18th, 2020 at 01:15pm by Jacob Christoffer Pedersen

Ledelse – det er da at vise vejen …!

Det er i situationer som denne, at ledelsen i virksomhederne og organisationerne for alvor må træde i karakter og vise vejen. De må træffe de afgørende beslutninger, der får selvsamme virksomheder og organisationer ud af krisen. Det er nu engang det, ledelse for alvor handler om. Eller er det? Er det nu også den smarteste måde at navigere gennem denne flaksende, hjernebrydende og uvisse tid på?

June 25th, 2020 at 07:23am by Jacob Christoffer Pedersen

At kæmpe mod floder

Man acts as though he were the shaper and master of language, while in fact language remains the master of man.
(Martin Heidegger)

Har du også undret dig over, hvorfor vi går rundt og taler om “social distance”? I virkeligheden er det jo ret misvisende og kunne vel vise sig decideret skræmmende, hvis det rent faktisk var det, vi skulle gøre. Og heldigvis er det jo også noget andet, der sker. Vi holder fysisk afstand, men jo ikke social afstand. Vi er sammen på nye måder, som naturligvis ikke er på samme sociale måde som tidligere, men vi gør trods alt en del for alligevel at forsøge at være sammen.

Det er i virkeligheden et stærkt misvisende udtryk, som i bedste fald blot er det: misvisende – men i værste fald skaber stærkt uhensigtsmæssige forestillinger og tanker om, hvad der er det rigtige at gøre.

På den måde betyder sproget jo noget. Og det siger noget om, hvor fanget vi er i vores sprog og hvilken betydning det har for ikke bare vores forståelse af noget, men også de handlinger, der følger efter. Tag nu eksempelvis det politiske sprog, der omgærder hele tilgangen til coronakrisen og vores møde at håndtere den på.

January 21st, 2020 at 01:29pm by Jacob Christoffer Pedersen

Livet er bare et eksperiment – den slags kan slå fejl

Jeg kan huske, at jeg engang læste et længere interview med den islandske sangerinde Björk. Især én af de ting, hun sagde, ruskede op i mig. Hun pegede på, at mennesket lever i en vanvittig forestilling, når vi er begyndt at tale om, at “vi skulle redde verden, redde naturen”. For er verden og naturen ikke langt større og stærkere end os? Hvem uddør først, mennesket eller naturen? Hvem er mest afhængig af hvem?

October 7th, 2019 at 04:24pm by Jacob Christoffer Pedersen

Løsninger findes ikke

“Problemer er til for at blive løst. Så lad os nu komme i gang med at finde en løsning på det her problem!” Nogenlunde sådan har jeg hørt det adskillige gange, både i mit virke som leder, konsulent og i min interesse for samfundsdebatter. Og jo, jeg forstår naturligvis godt udbruddet, for vi er opdraget til at løse problemer, om det er et regnestykke, en sproglig opgave eller andet. Og det fortsætter i vores arbejdsliv – og i vores liv som samfundsborger og del af en politisk virkelighed.

September 21st, 2019 at 01:55pm by Jacob Christoffer Pedersen

Problemet med organisatoriske fremtidsdrømme

Vi kan kun handle i det øjeblik, som er vort, og blandt de mennesker, vi har om os.
(Albert Camus: “Oprøreren”)

“Men sådan har det jo altid været, hvad er nyt?” Sådan lød spørgsmålet endnu en gang, da jeg for nylig var ude at holde oplæg om social kompleksitet og dens betydning i organisatorisk, forretningsmæssig og ledelsesmæssig sammenhæng. Det var ikke ment anklagende eller nedladende, mere undrende. For ja, har det ikke altid været sådan, som Albert Camus skrev tilbage i 1951?

August 17th, 2019 at 02:04pm by Jacob Christoffer Pedersen

Den plan har jo ikke noget tøj på!

Vi laver planer for at undgå misforståelse, udrydde ambivalens og skabe et klart billede af den nødvendige indsats. Efterhånden som vi arbejder på planen, bliver det mere og mere klart for os, hvilket input der skal ind i planens begyndelse for så at blive transformeret og skabe et bestemt output (og måske endda outcome). Men tænker vi på, hvad det egentlig er, vi har gang i, når vi gør det?

June 15th, 2019 at 08:38pm by Jacob Christoffer Pedersen

De taler om diversitet …

Diversity: the art of thinking independently together (Malcolm Forbes)

På én af mine første længere rejser med rygsækken på skuldrene havnede jeg af nu uransagelige grunde i et surfer’s paradise i Panama. Ganske lille sted, som jeg husker det, men med nogle meget inkarnerede surfere. Lidt et hippi-sted.

Jeg slog mig ned dér for en stund. Ikke fordi jeg surfer overhovedet; der var bare noget rart over stedet. På overfladen passede det perfekt til mine tanker om med åbne øjne at se verden, for det var jo også de ord, de selv brugte. Hen over en uges tid fandt jeg dog ud af, at det skulle tages med et gran salt. Altså deres åbenhed og deres tolerance – og ønsker om nye perspektiver. For ja, det viste sig hurtigt, at man kun sådan for alvor kunne være der, hvis man havde de rette meninger, og det med tolerance og diversitet rummede kun, hvad der kunne passe ind i deres opfattelse af verden. Så jeg smuttede igen.