Projekter er mennesker: En projektleders menneskelige manifest

Projekter er mennesker: En projektleders menneskelige manifest

Ingen laver projekter for at gøre en arbejdsgang glad eller et organisationsdiagram beslutningsdygtigt. Et nyt produkt kommer ikke og klapper projektgruppen på skulderen efter endt projekt. Værdien skabes hverken for eller af et skema, et Excel-ark eller en maskine.

Den skabes af og for mennesker – i samarbejde og relationel forbundethed. Projekter er med andre ord først og fremmest mennesker. Sikkert på både godt og ondt. En maskine kan man jo kontrollere og reparere.

Modeller er fint – menneskene gør forskellen

Men altså, mennesker. Og derfor kan det undre mig, at projektledelse så ofte kommer til at handle om værktøjer, skemaer, stage-gates – den slags. Og hvis der endelig er fokus på menneskene, handler det om at håndtere dem i en interessentanalyse. Eller kunne kommunikere tydeligt og med mening til dem via kommunikationsplanen. Eller måske få styr på den mulige modstand i en risikoanalyse eller et forandringsoverblik.

Der er naturligvis intet galt i værktøjerne og den tekniske del af projektledelse. Langt de fleste projekter kunne ikke gennemføres forsvarligt og effektivt uden. Problemet er, at de fylder langt mere, end hvad rigtigt mange projekter kalder på. For de kalder på: Kig op, træd ind i den menneskelige kontekst, lyt og brug så din dømmekraft til at mingelere projektet igennem den virkelige verden.

Skemaer forstår sig ikke på den virkelige verden, og ingen virkelig verden kan rummes i et skema.

Det gør selvfølgelig projektledelse og gennemførelsen af projekter en del mere bøvlet. Hvis bare menneskene gjorde, som skemaerne foretrækker, ville det være så nemt. Altså bortset fra, at det ville det ikke. For det er menneskene, der rummer evnen til at tilpasse sig bevægelserne i den virkelige verden. Det er menneskene, der kan tilpasse sig uventede hændelser.

Det er naturligvis fedt at stå tilbage med et vellykket produkt eller en optimeret arbejdsgang. Men det er vel trods alt federe, når mennesker kommer og klapper dig på skulderen for det.

Den menneskeorienterede projektlederes tommelfingerregler

Som tidligere projektleder – og konsulent, der arbejder med projektledere og projektledelse – har jeg derfor de her små tommelfingerregler til mig selv. Så jeg aldrig glemmer, at projekter først og fremmest er mennesker.

• • • Du efterstræber mål, men du arbejder med mennesker. Projekter handler om fremtidig værdi, men alt det vigtige sker i nuet, i samarbejdet og i de små justeringer, der får mennesker til at lykkes sammen.
    • Interessentanalysen bliver stærkere, når du gør den personlig. I stedet for at spørge hvad jeg skal have fra andre, kan jeg spørge, hvordan deres virkelighed ser ud, og hvad der skal til for at gøre det lettere for dem at være med. Det skaber ro og færre konflikter.
    • Relationerne er projektets egentlige drivkraft. Tillid, respekt og nysgerrighed skaber mere fremdrift end planer og præsentationer. Når mennesker har respekt for og tillid til hinanden, finder vi løsninger, der ellers ikke ville opstå – sammen. Men det kræver fokus at oparbejde respekt og tillid, og meget lidt at nedbryde den.
    • Forandringer rammer mennesker, ikke processer. Hvert projekt påvirker nogens hverdag. Det kræver omtanke. Du kan med fordel spørge dig selv, hvordan du selv ville have det, hvis nogen ændrede din måde at arbejde på.
    • Fejl er uundgåelige, og det er helt i orden. Uventede ting sker altid. Det afgørende er, hvordan du samler op: at du spørger nysgerrigt, lærer af det og justerer kursen sammen med dem, der er tættest på, i stedet for at placere skyld.
    • Værktøjer kan støtte, men det er mennesker, der skaber bevægelse. Processer hjælper kun, når du accepterer at virkeligheden består af mennesker, og at det er relationerne og dialogerne, der får projekter til at skabe værdi for nogen overhovedet. 

Virkeligheden i projekter er fuld af mennesker. Mennesker, der er, som mennesker nu engang er. Og det er dem, der finder vejen, ikke skemaerne.