”Du må da vist være gul,” lød den hurtige analyse af mig for nylig i et selskab efter lidt indledende snakke. Hun var leder, og de havde lige været på seminar, hvor de blandt andet havde arbejdet med deres DiSC-profiler.
Den slags man nu gør som en del af lederkurserne, fordi man så får et værktøj til at forstå sine medarbejdere bedre, så man kan kommunikere tydeligere til dem. Forstå, hvordan de skal motiveres. Fire bokse. Plads til lidt variation. Vupti.
”Men ret beset aner jeg det ikke,” tilføjede hun smilende bagefter, ”for stemningen her er jo ret lystig”.
Fire bokse og et menneske – hvad DiSC ikke fortæller dig
Vi var faldet i snak om ledelse, i en bredere forstand. Jeg havde fortalt, hvad jeg lavede. Hun var bestemt ikke imponeret over tilstanden blandt lederudviklingsfolket.
Hun havde lige været på lederkursus med fokus på farver og fugle. Intet kunne være mere fjernt fra virkelighedens verden end at inddele den i de fire kategorier, var hendes pointe.
Mennesket er trods alt en langt mere kompleks størrelse end det. En kompleks størrelse i en kompleks verden. Og derfor er ledelse selvsagt også langt mere kompleks end at gøre den til et spørgsmål om fugle. Som lige så godt heller ikke kunne være fisk.
Selv om jeg tit i den slags situationer får en underlig trang til at forsvare – jeg er jo også en del af standen – så var den hurtigt overstået her. For hun har jo fat i noget essentielt. Mennesket kan ikke kategoriseres på den måde.
Derfor er simpel ledelse også farlig ledelse
Det er selvfølgelig rart med den slags værktøjer. Besnærende simple og lige til at anvende i praksis. Fire bokse. Hvor svært kan det være. Man føler sig nærmest dum, hvis man ikke kan få hurtigt styr på det. Aflæse sine medarbejderes adfærd og så i gang med at motivere og kommunikere.
Men det besnærende simple i en kompleks virkelighed er også faretruende fejlagtigt. At lede mennesker ud fra farver, bokse, fugle er grænsende til det etisk uforsvarlige. Og under alle omstændigheder at løbe fra sit ansvar som leder i forhold til at se og forstå mennesket, man er i relation til som leder.
Ledelse og kontekst frem for kategorier
Det grundlæggende problem er – var lederen og jeg enige om – at vi tillægger individet for stor betydning og konteksten og relationerne for lidt. Jeg var gul i en lystig sammenhæng, både fordi det påvirkede hendes måde at se mig på, og fordi det påvirkede min måde at være på
Og hvor tit har man ikke udfyldt den slags test og har siddet med fornemmelsen: “Det kommer an på situationen”. Med andre ord, konteksten. Og kontekster skifter.
Det er derfor kontekst og dømmekraft er omdrejningspunktet i det lederudviklingsarbejde, jeg laver i både Incento og INTO THE GREY frem for metoder til at kategorisere mennesker på.
Spørgsmålet er så, om man som leder tør smide skjoldene og bare møde verden, som den er. Eller medarbejderne, som de er. I konteksten, som den er.
Vil du arbejde seriøst med ledelse og kontekst?
Hos Incento tilbyder vi ledelseskurser, der tager mennesket og virkeligheden alvorligt – ikke farver og fugle.
Eller dyk direkte ned i to af vores forløb:
Ledelse i praksis: Træning i det relationelle ledelseshåndværk med udgangspunkt i jeres konkrete hverdag.
Det personlige lederskab: Et refleksionsbaseret forløb om det indre fundament, autenticitet og integritet i lederskabet
