3220 0111 info@incento.com

Lev spørgsmålene ud – og måske kommer så svarene

Hvorfor betyder spørgsmålene ofte meget mere end svarene? Hvorfor skal man som leder netop søge spørgsmålene – virkelig for alvor kunne leve dem ud – i stedet for hele tiden at søge svarene?

Fra svar-paradigme til spørgende ledelse

Nu skal ledelse være noget andet, end det var før. Man må skifte paradigme. Man må skifte forståelse af, hvad ledelse er, og hvad tiden kalder på. Det handler om at mestre den svære balancegang mellem styring og spørgende ledelse, som er afgørende for at skabe menneskelig bæredygtighed i moderne organisationer.

Det er måske den følelse, man som leder ofte kan sidde tilbage med, hvis man følger med i tidens trends inden for ledelse. Og jo, der er selvfølgelig noget om snakken. Det hele er ikke spin og konsulentsnak. Men det er blot problematisk, hvis man nu bare prøver at indtage en ny og ”rigtig” ledelsesposition som svar på, hvad end virkeligheden måtte kaste mod én, som man også kan læse meget mere om i vores uddybende artikel om coachende ledelse.

For mon ikke, der fortsat er én ting, der er langt vigtigere: konstant at kunne indtage gode nok balancer, ift. at møde konteksten, og hvad den måtte kalde på? Og nogle gange vil den position eksempelvis være kontant styring, andre gange vil den være at slippe kontrollen (sådan er det i øvrigt også at være medarbejder). For ledelse (ligesom resten af livet) ér og bliver ikke et blot et spørgsmål om svar, men derimod også om, ja, spørgsmål.

Det er ofte gennem spørgsmålene, at man ikke alene selv, men også hjælper andre til at finde de gode nok balancer, som kan vise sig at være gode nok svar i lige præcis dén situation, man står i. Eller som én af Europas store poeter skrev det i et brev til sin ’lærling’:

Vær tålmodig med alt det, der ligger uløst i dit hjerte, og forsøg at elske selve spørgsmålene. Søg ikke efter svar, som ikke kan gives, for du ville ikke være i stand til at leve med dem, og pointen er netop at leve alting ud. Lev spørgsmålene ud nu, og måske vil du en dag uden at vide det leve dig ind i svarene. (Rainer Maria Rilke i ”Breve til en ung digter”)

 

Skab konkret værdi på bundlinjen med spørgsmål

At kunne bruge spørgsmålene frem for kun at komme med svarene – og acceptere, at svarene langt fra er åbenlyse – er en kompetence, der kan trænes. Det har været konklusionen hos Telia, hvor netop en vedvarende træning krydret med kompetenceudvikling fra Incento har skabt konkret og mærkbar værdi – på flere fronter:

Det har hjulpet vores medarbejdere med at forbedre deres kommunikationsevner og forståelse af kundens behov. Det har ført til bedre kunderelationer og en højere grad af loyalitet.

Sådan lyder det fra salgsdistriktchef Masoud Razaghi, der selv var med på forløbet. Spørgsmål kan med andre ord ses på bundlinjerne – både når det gælder medarbejdertrivsel, og når det gælder kpi-tallene.

Men spørgsmålene har kun sin værdi, hvis man samtidig formår løbende at finde den gode balance mellem spørgsmål og svar. For heller ikke spørgsmål er den evigt gyldige position at indtage. Nogle gange, må man selv tone rent flag og bare sige det, som det er, eller som det skal være.

Skal vi tale sammen?

Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores ydelser.

Tlf: 3220 0111

Send os en besked