Du har nok fået det at vide, eller måske ligefrem prædiket for dig i din rolle som leder eller medarbejder: STIL SPØRGSMÅL!
Spørgsmål er nemlig en guldgrube til at åbne op for nye perspektiver, til at reflektere dybere og skabe den psykologiske tryghed, der kendetegner coachende ledelse som strategisk styringsværktøj. For slet ikke at tale om at være en vej til mere trivsel og et mere konstruktivt konfliktniveau.
Alt det, ved man nok godt. Så hvorfor gør man det ikke bare? Det lyder jo nemt nok: Hvordan går det? Hvilke tanker gør du dig selv? Hvordan oplever du udfordringen?
Barrierer for de oprigtigt nysgerrige spørgsmål
Udfordringen kommer dog ofte, når det handler om at stille oprigtigt nysgerrige spørgsmål. Når man som leder eller måske ekspert må slippe sit eget svar af syne for at være til stede i de svar, der måtte komme tilbage fra den anden/de andre.
Og – det ved man også godt – det er først dér, at effekten af at stille spørgsmål for alvor begynder at gøre en forskel. Ellers kunne man bare selv komme med svaret og så måske til nød spørge: Hvad tænker du selv? Det virker sjældent specielt involverende, perspektiverende eller skaber særlig meget ejerskab.
Så hvorfor gør man det ikke bare, stiller oprigtigt nysgerrige spørgsmål uden alt for hurtigt at ville dømme svaret? Der er ofte personlige og kulturelle årsager på spil:
- Man vil gerne virke kompetent, og uden svar, kan man opfattes mindre kompetent.
- Svar er traditionelt set blevet tillagt mere værdi end spørgsmål.
- Det er dybt tilfredsstillende at give svar – man er, oplever man selv, med til at løse andres problemer. Man hjælper andre.
- Som leder eller ekspert/specialist har man ligesom retten og forpligtigelsen til at komme med svar.
- Man må slippe noget kontrol.
Og så er der den måske vigtigste udfordring: De spørgsmål, jeg stiller, skal være gode, så hvad er et godt spørgsmål? Der er med andre ord en masse mere eller mindre ubevidste årsager. Prøv at teste dig selv, bare én gang om dagen. Hvorfor kom jeg dér med svar i stedet for at stille et spørgsmål?
Sådan kommer du i gang med at spørge (i det små)
Første skridt er at skabe en bevidsthed hos sig selv om, hvorfor man måske har det vanskeligt med at stille spørgsmål frem for at give svar. Det er den barriere, man først skal takle. For man kan få alle de redskaber, man vil – og der findes mange gode – hvis man ikke udfordrer sine nuværende præferencer, der måske er en hæmsko, får man intet gavnligt ud af at gå spørgsmålsvejen.
Tværtimod.
Næste skridt er at kaste sig ud i det. Men i det små. Måske dine medarbejdere eller dine interessenter/kollegaer slet ikke er vant til, at du er den spørgende type. Prøv måske til næste møde at begynde med: Hvad er vigtigst for jer lige nu? I stedet for at gå direkte på en dagsorden, hvor du har defineret, hvad der er vigtigst.
Eller næste gang en medarbejder kommer til dig med en udfordring, så spørg: Hvad har du selv gjort dig af tanker om en mulig løsning?
Undgå at frygte svarene, fordi de måske rummer noget, du ikke kan leve op til. Lad være med at tænke for meget i: Nu skal jeg stille GODE spørgsmål. For som regel ved man først, om det var et godt spørgsmål, når svaret begynder at folde sig ud. Det vigtigste er at gør sig nogle erfaringer. Mærke på egen krop, hvad det gør ved andre og ikke mindst én selv.
Derefter kan man altid blive bedre gennem mere målrettet træning og udvikling. Men begynd først med dig selv, i det små, så der er noget at bygge videre på.
Tro os, det virker!
