Praktikant i Online Marketing og Social Media

Vi søger en, der har mod på at arbejde med social media og content marketing fra A til Z.

Eneste krav er, at du har gå-på-mod, masser af gode idéer og sans for både sprog og billeder – samt en vis erfaring med SoMe-annoncer, Adwords, InDesign, filmproduktion eller andet i den boldgade.

Arbejdsopgaver

Som Online Marketing-praktikant får du chancen for at opbygge og eksekvere en kommunikationsplan for Incentos online markedsføring, herunder content marketing, nyhedsbrev og sociale medier, som pt. omfatter Linkedin, Facebook og Incento Bloggen.

Herudover kan der være mulighed for at bidrage med tekstproduktion og -redigering til vores hjemmeside samt øvrige opgaver inden for online marketing, såsom Google Analytics, SEO, filmproduktion, markedsføringsmateriale, mv.

Dine ønsker og kvalifikationer sætter dagsordenen!

Ydermere vil du kunne få til opgave at kontakte og opbygge relationer til relevante organisationer og potentielle samarbejdspartnere.

Fortæl os, hvad du brænder for, hvad du har mest erfaring med, og hvad du gerne vil blive bedre til – så finder vi i fællesskab den bedste fordeling af arbejdsopgaverne.

Du kan forvente

Et ambitiøst og uformelt læringsmiljø, hvor der er højt til loftet og rig mulighed for at tage ansvar og udvise initiativ. Mulighed for at arbejde hjemmefra og/eller fra vores kontor på Nørrebro.

Du får ansvar for at strukturere dit eget arbejde og bliver tilknyttet en konsulent med erfaring fra online marketing, så der er gode muligheder for sparring og idéudveksling.

Det praktiske…

Tid: 1-6 måneder (start hurtigst muligt)

Løn: praktikken er ulønnet, men vi lover at du får stort fagligt udbytte og godt stof til dit CV

Arbejdssted: på Incentos kontor på Nørrebro (med mulighed for at arbejde hjemmefra)

Faglige kvalifikationer

Du er uddannet inden for kommunikation, IT, online marketing eller lign., gerne med speciale i sociale medier og/eller grafisk design. Har du erfaring med at opbygge kommunikationsstrategier, lave markedsføringskampagner mv. er det en fordel. Du er vant til at strukturere dit eget arbejde – fra idé til plan og eksekvering.

Personlige kompetencer

Du tager gerne initiativ på egen hånd og sprudler af idéer, som du også er i stand til at underbygge og handle på. Samtidig er du åben for feedback og konstruktiv kritik. Om du er indadvendt eller udadvendt betyder ikke så meget, bare du har lyst til både faglig sparring og en snak over frokosten.

Ansøgningsfrist

Ansøg gerne hurtigst muligt.

Send din ansøgning per mail til Stine Halmind på sh@incento.com

Læs mere om Incento her.

Følg os gerne på Linkedin og Facebook.