rocket-science-we-deal-with-people

Videnskab? Ahh … næppe

Hvad skal der egentlig til for at kunne kalde noget videnskabeligt? Skal man bare have undersøgt en masse forskellige kontekster inden for et bestemt område – eksempelvis topledelse i 240 succesfulde virksomheder i Europa – og så ud fra det drage stækrt kvalificerede konklusioner om, hvad der skal til for at skabe succesfuld ledelse? Er det videnskab, eller er det i virkeligheden “bare” research? Det kan måske forekomme som en lidt højtravende diskussion, men i virkeligheden er den ekstremt elementær.

For nej, det at man har undersøgt 240 virksomheder og er nået frem til nogle stærke konklusioner om, hvad toplederne har gjort i de succesfulde virksomheder, bliver aldrig andet end research – om end det selvfølgelig kan være rigtig god research. Problemet er bare, at man meget ofte forsøger at fremstille den slags undersøgelser som nærmest videnskabelige med det formål at bevise, at man nu har afdækket en objektiv sandhed, der forklarer, hvad der objektivt set skal til for at skabe succes – ikke bare i de undersøgte virksomheder, men generelt. Det har man IKKE! Og det kommer man ikke tættere på at have gjort, fordi man så øger antallet af undersøgte virksomheder til 4.500, eller 1 million for den sags skyld.

Hvis en objektiv sandhed skal være afdækket og dermed være videnskabeligt funderet, kræver det som sit absolutte fundament, at den sandhed, man er nået frem til muligvis eksisterer, er reproducerbar i en anden kontekst end den, den er “fundet” i. Og det skal kunne gentages over tid og have et forudsigeligt udfald, gennemtjekket af uafhængige personer. Tænk på Tyngdeloven. Den ville jo ikke være noget værd, hvis den nogle gange gjaldt sådan lidt, andre gange ret meget, og nogle tredje gange, tjaa… og nogle fjerde gange … Så ville ingen jo betragte det som en videnskabelig sandhed, men derimod i hvert fald som minimum kræve, at det hele lige blev tjekket efter i sømmene en ekstra gang, før vi kunne bruge det til noget.

Nu vil mange måske intuitivt tænke: Jamen, det er jo ikke helt fair, at det skal være reproducerbart med et forudsigeligt udfald, når vi taler om sociale systemer (organisationer, samfund, skoler etc. præget af menneskelig interaktion). Der kan jo være mange forskellige lokale forhold, der gør, at det ikke lige ender med det positive udfald, som i de 240 virksomheder, der blev undersøgt. Måske vil dem, der lavede undersøgelsen, sige: Nej, men nu gjorde du jo heller ikke lige præcis det, de succesfulde topledere gjorde, så …. Eller man kan tænke: Nåh jo, men forholdene ændrer sig jo hele tiden, så derfor …

Og det er lige præcis pointen. Det er selvsagt en umulighed at kopiere den slags menneskelig adfærd, i hvert fald hvis man som topleder eller nogen som helst anden leder – eller medarbejder – skal agere bare en lille smule virkelighedsnær. For virkeligheden er jo lokalt aldrig den samme. Kulturen, fortællingerne, ønskerne, magtbalancen, forståelsen af markedet etc. – alt det, der har så enorm betydning for vores måde at handle og tilpasse os på – kan selvsagt ikke være de samme. Korrelationer og årsagsforhold er nu engang ikke det samme og har i netop sociale systemer ført til mange, mange fejlslutninger.

Og se, dermed er vi ved sagens kerne og grunden til, hvorfor den her diskussion slet ikke er så højtravende endda, men derimod af helt lavpraktisk karakter:

  • I stedet for at tro, at du er ved at “udføre sandheder”, når du kopierer best practice i sociale systemer, så gå ud fra noget helt andet. Du er den uafhængige videnskabsmand, der skal til at teste, om nu også denne sandhed, er så objektiv endda. Du er den eksperimenterende videnskabsmand, der måske nok er blevet inspireret af researchen, men som nu skal til at finde ud af, hvordan dit system agerer, når det bliver udsat for samme påvirkninger…

Så tænk lige på det, næste gang du skal lave et nyt tiltag, sætte en forandring i gang, eller vil gøre noget nyt for at få succes og derfor går på jagt efter sandheder: Hvordan har du tænkt dig at påtage dig rollen som videnskabsmand i færd med at afprøve og afdække disse sandheder?

Share this:

Jacob er direktør for konsulentydelser i Incento A/S og har en fortid som leder i kommunikationsbranchen. Hans nysgerrighed (og derfor også hans arbejde med kunder i både det offentlige og det private) centrerer sig omkring det at skærpe evnen til at agere i og udnytte mulighederne i kompleksitetens domæne.

Leave a comment