Tag archive: ledelse

kt6w87nj-1398145184

Individer drømmer – organisationer interagerer

“Men I kan da ikke bare negligere, at en masse mennesker har fået rigtig meget ud af at drømme eller at fokusere på alt det positive! I kan da ikke bare sige, at det kan man så ikke. Vi drømmer da alle sammen. Vi har brug for at kunne drømme. Vi har brug for at fokusere på det, der virker, frem for det, der ikke virker. Kender du ikke det der eksperiment med to hold bowlingspillere…?” Nogenlunde sådan lød de nok velmente, men også lettere fornærmede toner fra én, jeg for nylig var i selskab med ved et festligt arrangement (og bare rolig, vi havde en fantastisk aften sammen – dog med dette som et konstruktivt stridspunkt).

Continue reading

huge-tiny

Ledelse i mikro og makro – og en hel del ind imellem

”It is in the middles that extremes clash” (John Updike)

Læsere af denne blog vil vide, at vi til tider er ret hårde ved eksempelvis de mange top-ti lister over ting, en effektiv leder skal gøre, eller hårde ved ledelsesmodeller, strategiplaner, forandringsplaner etc. Og at vi er det, fordi alt dette i virkeligheden – i en stigende kompleks verden – er en illusion. Det er ikke muligt at forudsige, hvad der nøjagtigt skal til for at få succes – altså når vi agerer i komplekse sammenhænge. Og nej, så er svaret ikke at reducere kompleksiteten til noget, vi kan overskue, for så har du pludselig mistet virkeligheden (med mindre du opererer i meget lukkede systemer).

Continue reading

dilbert_demons

De dumme, dumme ledere

Sommeren er gået (i hvert fald den del, der har med ferie at gøre), og selv om den trods alt har budt på andet end tanker om kompleksitet, så er der nogle ting, jeg er faldet over, som har skabt noget refleksion i den sporadiske sommervarme. Én af dem er hele emnet for denne blog, nemlig ledelse og kompleksitet.

Som vi også har været inde på flere gange på bloggen her, så fordrer den stigende kompleksitet, at man må gentænke ledelsesrollen. Ingen tvivl om det. Lederen kan ikke længere være helten, der kan forudsige og anvise den helt rette strategi, kontrollere udfald etc. Men så er det, at jeg ofte synes, at tingene begynder at tage en lidt uheldig drejning. Det er nemlig, som om det er lederen, der meget ofte skal bebrejdes, at han eller hun ikke er i stand til at indtage denne nye position. Altså at det er lederen, der da skal se at få lært at … At det er lederen, der alene begår fejlen. At det er lederen, der forsøger at fastholde en gammel tanke om, hvad lederen er og bør.

Continue reading

Apples aktiekurs under påvirkning af kemoteknikere?

Skærmbillede 2014-12-04 kl. 12.34.05

Vidste du, at antallet af skilsmisser i staten Maine hænger sammen med mængden af margarine, der bliver spist i USA? Eller at USA’s samlede investeringer i videnskab, rumprogrammer og teknologi følger udviklingen i antallet af amerikanere, der dør ved hængning eller kvælning? Nej? Jamen, så kig lige her. Eller vidste du, at for at være en succesfuld leder, skal man ifølge Forbes Magazine kunne 15 ting, eksempelvis træffe beslutninger (gerne 30 beslutninger på 30 minutter), udfordre folk til at tænke selv, være rollemodel, give feedback (konstruktiv feedback, vel at mærke), løse problemer og undgå overspringshandlinger? Altså hvis du gør det, så vil det direkte kunne afspejle sig i din succes. Klokkeklart årsagsforhold. Vupti. Andre steder er det i øvrigt bevist, at hvis du som leder eller iværksætter arbejder hårdt og tror på det, så får du succes. Vupti.

Continue reading

A47K0639

Velkommen til Incento Bloggen

Vi har talt om det længe, men hver gang har hverdagen taget over og vi er blevet grebet – som det så ofte sker rundt omkring – af drift, akutte opgaver, og ja, lidt pauser ind imellem. Men nu skal det være, vi lancerer vores nye blog, hvor vi vil sætte fokus på organisationsudvikling og ledelse set ud fra et kompleksitetsteoretisk perspektiv. Vi vil senere forklare kompleksitet mere i dybden, men vi vil i denne blog fokusere på den form for kompleksitet, man betegner complex adaptive system (CAS) og primært i sociale sammenhænge (altså hvor mennesker er involveret).

Continue reading