Tag archive: kompleksitet

billiards_table_1

Livet er jo bare et eksperiment – den slags kan slå fejl

Jeg kan huske, at jeg engang læste et længere interview med den islandske sangerinde Björk. Især én af de ting, hun sagde, ruskede op i mig. Hun pegede på, at mennesket lever i en vanvittig forestilling, når vi er begyndt at tale om, at “vi skulle redde verden, redde naturen”. For er verden og naturen ikke langt større og stærkere end os? Hvem uddør først, mennesket eller naturen? Hvem er mest afhængig af hvem?

Continue reading

bobo-choses-short-sleeve-t-shirt-dada-bobo-choses-t-shirt-korte-mouw-dada-geel

Intet levende er jo dødt

Det er nødvendigt at opfatte den levende virkelighed som organisering, ikke som substans.
(Edgar Morin)

Må jeg få blivende den her trøje på, Dada.” Som så mange andre forældre forsøgte jeg at korrigere min 3-årige datter første gang, hun brugte ordet ‘blivende’ (hun bruger det som regel, når vi voksne ville bruge ordet ‘beholde’). Men jeg er holdt op med at korrigere hende, for der er noget smukt og rigtigt over ordet – det signalerer både noget uændret og noget i bevægelse.

Continue reading

bocal-1024x623

Farvel til individet

Og det skulle komme fra én, der efter sigende (vist nok, vil rygtet måske sige) har det svært med at være i flokke af meget mere end én. Oven i købet én med mange års personaleledelse bag sig, et utal af MUS og ansættelsessamtaler (og det, der er langt værre – og vigtigere – ift. individet). Men ja, det skal det – altså komme fra ham. Hvorfor!? Selvfølgelig ikke af den grund, man instinktivt måtte tro.

Continue reading

albert-camus-header

Om organisatoriske fremtidsdrømme og en leders jagt på følgeskab

Vi kan kun handle i det øjeblik, som er vort, og blandt de mennesker, vi har om os.
(Albert Camus: “Oprøreren”)

“Men sådan har det jo altid været, hvad er nyt?” Sådan lød spørgsmålet endnu en gang, da jeg for nylig var ude at holde oplæg om social kompleksitet og dens betydning i organisatorisk, forretningsmæssig og ledelsesmæssig sammenhæng. Det var ikke ment anklagende eller nedladende, mere undrende. For ja, har det ikke altid været sådan, som Albert Camus skrev tilbage i 1951?

Continue reading

consciousnessfromneurons

I hvilket neuron findes bevidstheden?

Ja, spørgsmålet i overskriften er naturligvis retorisk, for selv om hjernen fungerer via neuroner, så fungerer den jo kun, fordi disse neuroner interagerer. Det vil sige, at bevidstheden naturligvis ikke findes i noget enkelt neuron, eller for den sags skyld i flere neuroner. Den opstår i interaktionen imellem dem. På samme måde: Hvor findes tiden i et ur? Eller farten i en motor? Det er kun ved at forstå, hvordan interaktionen finder sted, at vi kan forstå fænomenet – vi kan aldrig forstå en pind af bevidstheden ved at forsøge at reducere vores analyse til det enkelte neuron. Vi ville ødelægge netop det, vi prøver at forstå.

Continue reading

buttonpressing_closeup_mirrored

Var det godt for dig?

Var du på et offentligt toilet i går? Hvad syntes du i så fald om det? Var det en rød, lyserød, lysegrøn eller grøn oplevelse? Eller hvad med turen i dit lokale supermarked? Kunne du lide den oplevelse? Hvilken farve…? Eller hvad med din seneste tur på apoteket?

Ja, den har grebet voldsomt om sig, denne “like”- eller feedback-kultur. Folk skal bare “like” løs, eller trykke løs på knapperne – så bliver vi rigtigt kloge på, hvordan folk oplever tingene, og hvad vi så kan gøre for at fastholde det gode og forbedre dér, hvor der er problemer. Eller gør vi… og kan vi nu også det?

Continue reading

Billede: Hugh Gentry/Reuters

De taler om diversitet …

Diversity: the art of thinking independently together (Malcolm Forbes)

På én af mine første længere rejser med rygsækken på skuldrene havnede jeg af nu uransagelige grunde i et surfer’s paradise i Panama. Ganske lille sted, som jeg husker det, men med nogle meget inkarnerede surfere. Lidt et hippi-sted.

Jeg slog mig ned dér for en stund. Ikke fordi jeg surfer overhovedet; der var bare noget rart over stedet. På overfladen passede det perfekt til mine tanker om med åbne øjne at se verden, for det var jo også de ord, de selv brugte. Hen over en uges tid fandt jeg dog ud af, at det skulle tages med et gran salt. Altså deres åbenhed og deres tolerance – og ønsker om nye perspektiver. For ja, det viste sig hurtigt, at man kun sådan for alvor kunne være der, hvis man havde de rette meninger, og det med tolerance og diversitet rummede kun, hvad der kunne passe ind i deres opfattelse af verden. Så jeg smuttede igen.

Continue reading

(Kilde: http://brucemctague.com/the-complexity-of-simplicity)

Om at gøre det simpelt

Keep it simple. “Problemer kan være komplekse, det skal løsninger bare ikke være.”

Vi kender det allesammen: Kravet om at gøre det simpelt. At kunne forklare det simpelt. Hvis der skal gøres for meget og forklares for meget, bliver det for indviklet, og risikoen for at indsatsen slår fejl er for stor. Tænker og føler vi rationelt og intuitivt. Det skaber usikkerhed, hvilket i sig selv kan blive en hæmsko for succes. Men jagten på, og ikke mindst udmøntningen af, de simple løsninger kan vise sig at blive dybt problematisk.

Continue reading

being-in-empty-space

Og lige mens intet sker …

Vi mennesker kan kun opfatte ca. 10% af, hvad der sker i vores hjerne, eller hvad vores hjerne foretager sig lige nu. Det udsagn er jeg ofte stødt på. Men faktisk står det endnu værre til: Vi kan kun opfatte 1% af det! 99% går til noget, vi ikke er klar over – ikke på intet, men på eksempelvis at trække vejret i en god rytme, mærke om kroppen er tilpas, varmt eller koldt etc.

Continue reading

stopmakingsense-1080x675

Så nu skal lederen skabe mening

He who has a why to live for can bear almost any how
(Friedrich Nietzsche)

Forestil dig dette: En leder skal fremlægge et nyt forandringstiltag, der skal være med til at gøre organisationen mere værdidreven. Som bekendt, så er forandringstiltag en oplagt anledning til, at ny mening skal skabes: vi forandrer i det eksisterende, som hidtil har givet mening, for at give plads til noget nyt, hvis mening endnu ikke står lysende klart. Især ikke i forhold til, hvordan det så skal se ud, når vi er mere værdidrevne. Hvad gør vi så helt konkret? Hvad er beviserne på, at vi er det? Hvad betyder det for mig?

Med andre ord: mening skal skabes – men hvem skal gøre det?

Continue reading