Tag archive: forbundethed

everything-connected

Når alt hænger sammen

Learn how to see. Realize that everything connects to everything else.
(Leonardo da Vinci)

Ja okay, Google har jo gjort det muligt at finde frem til hvilket som helst citat, der synes at understøtte ens udlægning af verden. Men ovenstående citat kan jeg blot huske fra min skoletid, hvor vi havde om kunst, og det har på én eller anden måde hængt ved siden. Og jeg har vel ret beset siden da (og måske også før da) forstået verden ud fra det perspektiv.

Det her er dog ikke en personlig beretning, om da jeg lærte verden at kende. Det er nærmere en beretning om, hvorfor det måske så ofte skaber store problemer at tænke på denne måde – og det er jo ganske relevant, for i en stadigt mere forbundet verden hænger alt stadigt mere sammen. Og kan påvirke og påvirkes på ofte uransagelige måder.

Continue reading

edge

Søg mod randområderne

Rigtigt mange forandringsinitiativer fejler. Det udsagn har vi hørt i mange år, og det bakkes så op af lister over, hvorfor de slår fejl, altså hvorfor man ikke får den tiltænkte værdi ud af forandringstiltaget. Én af de ting, jeg dog aldrig ser på de lister, er noget a la “forkert forståelse af, hvordan forandringer sker i organisationer” eller “forkert forståelse af det system, du arbejder i”.

Continue reading

Challenges

Den forbandede organisatoriske virkelighed

Vi skrev for nylig om, hvorfor vi anser det for problematisk, når man taler om at reducere kompleksitet. Læs indlægget her. For lige igen at understrege, så taler vi om social kompleksitet eller complex adaptiv systems, det vil sige, når det handler om menneskers interageren – de underliggende og uforudsigelige dynamikker i det. Forklaringen er, at vi i organisationer og i verden ikke agerer som autonome, men derimod som indbyrdes afhængige individer:

This means that every choice any one of us makes, any intention any one of us forms and every action any one of us undertakes cannot produce some direct outcome all on its own because everyone around us, indeed many at some distance from us, are also choosing, intending and acting so that what happens is the consequence of the interplay of all our choices, intentions and actions. (Kilde:  Blogindlægget “Predictability and Organisations” af Ralph Stacey)

Continue reading

miheev3

Opskrift: Sådan reducerer du din kultur

Efterhånden som verden er blevet mere og mere kompleks, jo større synes kravet også at være om, at vi skal være i stand til at reducere den kompleksitet. For når noget er komplekst, betyder det jo, at det er vanskeligt at finde rundt i, og hvis der er noget, vi ikke har lyst til, når der konstant bliver stræbt efter effektivitet, klare mål og holdbare KPI’er, ja, så er det ikke at kunne finde de relativt nemme løsninger. Og for at kunne gøre det, må vi som sagt reducere. Slå ihjel. Få styr på den. Simplificere. Tage syv simple skridt til at få bugt med kompleksiteten. Alt sammen noget, man kan finde som svar på kompleksitetens udfordringer. Men giver det virkelig mening at tale om at reducere kompleksitet på den måde? På samme måde, som vi ikke mener, det giver mening at reducere kultur (så ja, overskriften er ironisk ment), giver det heller ikke mening at reducere kompleksitet.

Continue reading

formal

Hvorfor nu al den kompleksitet?

Da jeg for nylig talte med én af mine gode venner om det her med kompleksitet, var hans allerførste kommentar: “I har det godt nok med at ville gøre det hele ret svært”. Sagt med et glimt i øjet, naturligvis (derfor kunne jeg heller ikke lige dy mig for at bruge det valgte billede, som du i øvrigt kan finde her). Men indrømmet, det er jo på mange måder en nærliggende tanke at tænke, altså at vi blot har dette fokus, fordi vi på den måde kan få det til at fremstå vanskeligt at håndtere eksempelvis forandringsprocesser eller bare dagligdags ledelse – og at man da derfor skal bede sådan nogen som os om hjælp.

Continue reading