Tag archive: forandringsproces

full_davidgoliath

Den skal være sååå stor

Løsningen på dit problem skal matche størrelsen på dit problem. Hvis dit problem er SÅ stort, skal du altså bruge en SÅ stor løsning. Lidt sort-hvidt sagt er det ofte den tilgang, jeg støder på, når jeg taler med folk om, hvordan de tilgår forandringer. Måske det blot er den naturlige konsekvens af at tænke analytisk og forstå organisationer som statiske størrelser?

Og ja, hvis man så står med et yderst komplekst problem, der kan anskues fra nærmest uendeligt mange vinkler, så kan det forekomme helt uoverskueligt at skulle gå i gang med en forandringsproces. Konsulenter bliver inviteret ind: Overblik skal skabes, så handling og plan kan gå hånd i hånd. Styr på det. Action!

Continue reading

turn-back-time

“Ingen forandringsprocesser slår fejl”

Jeg må gå til bekendelse: Efter at jeg første gang læste Beer & Nohrias bog “Breaking the Code of Change” har jeg med sikkerhed i én eller anden sammenhæng (nok flere gange) udbrudt: “70% af alle forandringsprocesser slår fejl”, og dermed indikeret, at nu må man hellere stramme ballerne eller (som konsulent) få noget professionel hjælp. Og det blev jo understøttet af Kotters entydige udsagn om selvsamme fejlprocent.

Men egentlig kunne jeg ligeså godt have udbrudt: “Ingen forandringsprocesser slår fejl”. Ikke fordi det havde været mere rigtigt, men fordi det ville have været et omtrent ligeså brugbart udsagn.

Continue reading

chalk_board_piggy_bank_spare_change

Forandringer er da lige til at gå til

Det kan til stadighed undre mig, hvor store og forkromede programmer, der kan lægges for forandringsprocesser i organisationer. Eller hvor meget der bliver gjort ud af at skabe evidens for, hvor stort og forkromet et apparat man helst skal have på plads for at score højest i en sammenligning af organisationer, der får succes med forandringer (prøv at gætte, hvilke parametre de måler på…!). Det kan undre mig, fordi det jo i virkeligheden er så uendeligt simpelt i al sin kompleksitet – og derfor af samme grund en frugtesløs gerning at forsøge at skabe disse komplicerede modeller for, hvordan det gøres, eller hvordan de gode gør det.

Continue reading

sense-making-IgorKopelnitzsky

Nej, gu’ fa… handler det ikke bare om at involvere!

Involver dine medarbejdere i processen, sørg for at de mærker en oprigtig mulighed for indflydelse, og sørg for, at de kan genkende deres input i den endelige udfoldelse. Nogenlunde sådan – i en stærkt forkortet udgave – synes at lyde én af de fremherskende opskrifter, når man gerne vil have en lidt mere buttom-up tilgang til sine forandringsprocesser eller strategiudviklingsprocesser. Vi lugter problemer!

Continue reading

kt6w87nj-1398145184

Individer drømmer – organisationer interagerer

“Men I kan da ikke bare negligere, at en masse mennesker har fået rigtig meget ud af at drømme eller at fokusere på alt det positive! I kan da ikke bare sige, at det kan man så ikke. Vi drømmer da alle sammen. Vi har brug for at kunne drømme. Vi har brug for at fokusere på det, der virker, frem for det, der ikke virker. Kender du ikke det der eksperiment med to hold bowlingspillere…?” Nogenlunde sådan lød de nok velmente, men også lettere fornærmede toner fra én, jeg for nylig var i selskab med ved et festligt arrangement (og bare rolig, vi havde en fantastisk aften sammen – dog med dette som et konstruktivt stridspunkt).

Continue reading

Golden-Gate-San-Francisco-colgada-1024x799

Kunsten at danse tango på kanten af uforudsigeligheden

Teorien om den iboende uforudsigelighed. Sådan betegnes kompleksitetsteorien ofte, og så siger det jo næsten sig selv, at det for pokker ikke er nogen nem opgave at sælge konsulentydelser på det grundlag. For ærlig talt, hvem har lyst til at købe uforudsigelighed? Det er jo præcis det modsatte, jeg vil give dig penge for at skabe. Eller hvem vil betale for at kunne navigere i det komplekse, hvor uforudsigeligheden råder? Hallo! Og ak ja, alligevel insisterer vi på at gøre det. Ligesom vi insisterer på at gøre opmærksom på en lang række faldgruber ved at blive ved med at anvende metoder, der hører sig en anden virkelighed til end den, der langsomt men sikkert er ved at opstå.

Men nuvel, så ville det måske være passende at fortælle lidt om, hvad vi så gør for hele tiden at skærpe vores evner – og ikke mindst vores kunders evner – til at danse med uforudsigeligheden. Så værsgo’, her er lidt af det.

Continue reading

_missing_something___by_lillele-d31vg49

Derfor ender du med ikke at forstå din kunde eller din bruger

Jeg var for nylig til ét af de der arrangementer, hvor temaet var kunde- og brugerforståelse. Jeg havde vel håbet, at man denne gang kunne bringe det hele lidt videre end til den evindelige diskussion om, at virksomheder og offentlige organisationer ikke forstår kunderne eller borgerne, eller ikke forstår at omsætte disses forventninger til konkrete planer, handlinger og resultater. Men nej, desværre ikke. Det blev den sædvanlige konklusion om, at virksomheder og offentlige organisationer er for dårlige til at sætte sig i kundens sted – og desværre også den sædvanlige opskrift på, hvad man så gør. Eller rettere, der var bestemt nye ting, blot faldt de i samme fælde, som jeg så ofte før har hørt.

Continue reading

syria

Pænt i makro, en illusion i mikro

Topchefens tretrinsraket til succesfuld strategiimplementering lyder nogenlunde sådan her: involver (for så får medarbejderne lyst til at føre noget ud i livet) – kommuniker (for så forstår medarbejderne, hvad de skal) – sørg for at belønne de “rigtige” handlinger (for så ændres medarbejdernes adfærd sig, og man kommer i den rigtige retning).  Nogenlunde sådan skriver CEO i Hill&Knowlton Strategies Denmark og ekspert ved Børsen Ledelse Bo Øksnebjerg i en artikel, jeg fik tilsendt fra én af mine venner i går. Artiklen findes i øvrigt her, men kræver online-abonnement.

Continue reading

edge

Søg mod randområderne

Rigtigt mange forandringsinitiativer fejler. Det udsagn har vi hørt i mange år, og det bakkes så op af lister over, hvorfor de slår fejl, altså hvorfor man ikke får den tiltænkte værdi ud af forandringstiltaget. Én af de ting, jeg dog aldrig ser på de lister, er noget a la “forkert forståelse af, hvordan forandringer sker i organisationer” eller “forkert forståelse af det system, du arbejder i”.

Continue reading

Skærmbillede 2014-11-11 kl. 12.55.35

Spørgsmålene er afgørende

Jeg har mere end én gang i min karriere som leder oplevet at være fanget i nogle meget hårde evalueringssnakke med fokus på igangværende forandringsprocesser. Jeg husker særligt én seance, hvor vi (en lille ledergruppe) nærmest grillede en forandringsleder, fordi vi ikke mente, at han var i stand til at skabe de resultater, der stod så flot beskrevet i forandringsplanen (handlede om en større organisatorisk udviklingsproces med fokus på en række kulturelle aspekter i organisationen). “Men hvordan kommer vi så tilbage på sporet?” “Hvad har du tænkt dig at gøre for at nå i mål til tiden?” Og den slags spørgsmål. Når jeg ser tilbage på det i dag, var det i virkeligheden helt absurd at stille den slags spørgsmål. Men vi var fanget i en kollektiv logik om linearitet og forudsigelighed.

Continue reading