Tag archive: complex adaptive system

albert-camus-header

Om organisatoriske fremtidsdrømme og en leders jagt på følgeskab

Vi kan kun handle i det øjeblik, som er vort, og blandt de mennesker, vi har om os.
(Albert Camus: “Oprøreren”)

“Men sådan har det jo altid været, hvad er nyt?” Sådan lød spørgsmålet endnu en gang, da jeg for nylig var ude at holde oplæg om social kompleksitet og dens betydning i organisatorisk, forretningsmæssig og ledelsesmæssig sammenhæng. Det var ikke ment anklagende eller nedladende, mere undrende. For ja, har det ikke altid været sådan, som Albert Camus skrev tilbage i 1951?

Continue reading

_missing_something___by_lillele-d31vg49

Derfor ender du med ikke at forstå din kunde eller din bruger

Jeg var for nylig til ét af de der arrangementer, hvor temaet var kunde- og brugerforståelse. Jeg havde vel håbet, at man denne gang kunne bringe det hele lidt videre end til den evindelige diskussion om, at virksomheder og offentlige organisationer ikke forstår kunderne eller borgerne, eller ikke forstår at omsætte disses forventninger til konkrete planer, handlinger og resultater. Men nej, desværre ikke. Det blev den sædvanlige konklusion om, at virksomheder og offentlige organisationer er for dårlige til at sætte sig i kundens sted – og desværre også den sædvanlige opskrift på, hvad man så gør. Eller rettere, der var bestemt nye ting, blot faldt de i samme fælde, som jeg så ofte før har hørt.

Continue reading

Zombrain

“Keep it complicated, stupid!”

Da jeg var mindre samlede min søster på citater, som hun skrev ned på mapper og små runde papirstykker. Jeg er ikke klar over, hvor hun fandt dem henne, for dengang var der ikke noget, der hed internettet – men måske fandt hun dem på gajolpakker, i bøger (hun var ivrig læser), vægge rundt omkring i byen. Under alle omstændigheder så husker jeg især ét af de citater meget klart, for det har været lidt mit mantra siden: Hvis den menneskelige hjerne var så simpel, at vi kunne forstå den, ville vi være for dumme til at kunne.

Continue reading

dilbert_demons

De dumme, dumme ledere

Sommeren er gået (i hvert fald den del, der har med ferie at gøre), og selv om den trods alt har budt på andet end tanker om kompleksitet, så er der nogle ting, jeg er faldet over, som har skabt noget refleksion i den sporadiske sommervarme. Én af dem er hele emnet for denne blog, nemlig ledelse og kompleksitet.

Som vi også har været inde på flere gange på bloggen her, så fordrer den stigende kompleksitet, at man må gentænke ledelsesrollen. Ingen tvivl om det. Lederen kan ikke længere være helten, der kan forudsige og anvise den helt rette strategi, kontrollere udfald etc. Men så er det, at jeg ofte synes, at tingene begynder at tage en lidt uheldig drejning. Det er nemlig, som om det er lederen, der meget ofte skal bebrejdes, at han eller hun ikke er i stand til at indtage denne nye position. Altså at det er lederen, der da skal se at få lært at … At det er lederen, der alene begår fejlen. At det er lederen, der forsøger at fastholde en gammel tanke om, hvad lederen er og bør.

Continue reading

http://www.bara-art.com/steel-wire/

Aktivt medborgerskab skal ikke designes

Af Jacob Christoffer Pedersen

Det er ikke nødvendigvis det nemmeste i verden i øjeblikket at være kommune eller kommunalt ansat. Her tænker jeg ikke så meget på de ressourcemæssige udfordringer og de mange organisatoriske forandringer, det afstedkommer, om end de naturligvis på ingen måde kan negligeres. Nej, jeg tænker nærmere på det markante mentale skifte, medarbejderne i mange forvaltninger må undergå i bestræbelserne på at leve op til borgernes og derfor politikernes forventninger og krav.

Continue reading

tumblr_mwbc5gdnRI1sko2ono1_1280

Når mennesker skal regnes ud

Hvor meget kan vi egentlig sætte det menneskelige system, eller samfundet, på formel? Hvor meget kan vi tillade os at antage, at vi kan regne ud og derfor tage seriøse diskussioner ud fra? De spørgsmål blev for nylig atter relevante, da Finansministeriet kom med resultatet af, hvad en gennemførelse af Liberal Aliances økonomiske politik ville medføre.

Continue reading

edge

Søg mod randområderne

Rigtigt mange forandringsinitiativer fejler. Det udsagn har vi hørt i mange år, og det bakkes så op af lister over, hvorfor de slår fejl, altså hvorfor man ikke får den tiltænkte værdi ud af forandringstiltaget. Én af de ting, jeg dog aldrig ser på de lister, er noget a la “forkert forståelse af, hvordan forandringer sker i organisationer” eller “forkert forståelse af det system, du arbejder i”.

Continue reading

Challenges

Den forbandede organisatoriske virkelighed

Vi skrev for nylig om, hvorfor vi anser det for problematisk, når man taler om at reducere kompleksitet. Læs indlægget her. For lige igen at understrege, så taler vi om social kompleksitet eller complex adaptiv systems, det vil sige, når det handler om menneskers interageren – de underliggende og uforudsigelige dynamikker i det. Forklaringen er, at vi i organisationer og i verden ikke agerer som autonome, men derimod som indbyrdes afhængige individer:

This means that every choice any one of us makes, any intention any one of us forms and every action any one of us undertakes cannot produce some direct outcome all on its own because everyone around us, indeed many at some distance from us, are also choosing, intending and acting so that what happens is the consequence of the interplay of all our choices, intentions and actions. (Kilde:  Blogindlægget “Predictability and Organisations” af Ralph Stacey)

Continue reading

miheev3

Opskrift: Sådan reducerer du din kultur

Efterhånden som verden er blevet mere og mere kompleks, jo større synes kravet også at være om, at vi skal være i stand til at reducere den kompleksitet. For når noget er komplekst, betyder det jo, at det er vanskeligt at finde rundt i, og hvis der er noget, vi ikke har lyst til, når der konstant bliver stræbt efter effektivitet, klare mål og holdbare KPI’er, ja, så er det ikke at kunne finde de relativt nemme løsninger. Og for at kunne gøre det, må vi som sagt reducere. Slå ihjel. Få styr på den. Simplificere. Tage syv simple skridt til at få bugt med kompleksiteten. Alt sammen noget, man kan finde som svar på kompleksitetens udfordringer. Men giver det virkelig mening at tale om at reducere kompleksitet på den måde? På samme måde, som vi ikke mener, det giver mening at reducere kultur (så ja, overskriften er ironisk ment), giver det heller ikke mening at reducere kompleksitet.

Continue reading