justice-2060093__340

Rammer frem for regler

Umiddelbart er det ikke vanskeligt at forstå forvirringen, når IKEA må, men ikke Magasin. Mindre skolebørn må mødes, men ikke større. Når man må sidde på åbne pladser og nyde sin take-away kaffe, men restauranter ikke må åbne op for udeservering. Den slags forvirring kalder på nogle meget klare regler! Faktisk for dumt, at de ikke allerede findes. Eller … ?

Nu skal vi ikke spille klog på bevæggrundene for denne forskel; refleksionen går mere på denne helt instinktive jagt på regler som det, der kan hjælpe os til at få styr på det, også fremadrettet. Selvfølgelig kan vi nu lave regler for butikker vs. storecentre, store vs. små børn etc., men det kan vi jo kun, fordi den viden nu er tilgængelig. Fordi det viste sig at være en udfordring. Og selvfølgelig kan man sige, at det var for dumt, at man ikke havde forudset det, men hvis vi tænker over det: Når vi står i så foranderlige tider, hvor mange regler skulle der så ikke laves for det, der jo sådan set godt kunne ske at ske? Hvor mange retningslinjer?

Måske principper og rammer er bedre, når uvisheden er høj? Ulempen er naturligvis, at den slags skal tolkes og vi kan være uenige. Men måske hellere det end at begynde at lave en masse regler, der vil kvæle den helt afgørende smidighed, som vel skal til, hvis vi skal kunne navigere os igennem det her. Så kan reglerne komme bagefter – UDEN at vi forsøger at spille bagkloge.

Pointen er, at folk rundt omkring i landet jo ikke bare har siddet passivt og ventet på, at der kom enhver form for lille instruks fra centralt hold. Der har fundet en form for selvorganisering sted. Folk har taget en lang række initiativer på kryds og tværs, som så har skabt en interaktion mellem mennesker, som så igen har betydet, at noget langsomt (eller nogle gange meget hurtigt) er opstået og er blevet til små lokale løsninger som svar på store udfordringer. Og dette er ikke foregået som noget, der er styret fra noget centralt hold. Det er opstået mere eller mindre spontant.

Hvis man nu begynder at ville indføre for mange regler fra centralt hold, er der enhver risiko for, at man med disse regler ville kvæle en lang række af disse initiativer, simpelthen fordi man ikke vil kunne lave så detaljerede regler, at det vil kunne rumme alt. Selvfølgelig må man skrue ned for det, der er uhensigtsmæssigt, men med mange regler og detaljerede retningslinjer kunne der være en risiko for, at man også dræbte mange af de initiativer, der rent fra var hensigtsmæssige.

Share this:

Jacob er partner i Incento A/S og har en fortid som leder og projektleder på internationalt plan i medieanalysebranchen. Hans nysgerrighed og arbejde med kunder i både det offentlige og det private centrerer sig omkring det at skærpe evnen til at navigere i og udnytte mulighederne i kompleksitetens dynamiske og foranderlige virkelighed.

Leave a comment