Highway-16

Ledelse – det er da at vise vejen …!

Det er i situationer som denne, at ledelsen i virksomhederne og organisationerne for alvor må træde i karakter og vise vejen. De må træffe de afgørende beslutninger, der får selvsamme virksomheder og organisationer ud af krisen. Det er nu engang det, ledelse for alvor handler om. Eller er det? Er det nu også den smarteste måde at navigere gennem denne flaksende, hjernebrydende og uvisse tid på?

Umiddelbart lyder det måske intuitivt rigtigt. Det er vel lige præcis nu, at ledelse skal vise sit værd. At lederen skal stikke snotten frem og tage handlekraftige beslutninger. På sin vis rigtig nok, men spørgsmålet er på baggrund af hvad? Hvordan klæder ledelsen eller lederen sig på til at kunne gøre det? Og ikke mindst, hvilken rolle spiller hele organisationen i dette?

Vi har tidligere skrevet om faren ved at tale om coronakrisen som en krig, fordi sproget på den måde kan forme vores forståelse af situationen. I en krig marcherer vi i takt, kommandovejene er snorlige og beslutninger følges selvsagt for ikke at bringe andre i fare. Men coronakrisen er ikke en krig. Det er navigation. Og i navigation har man brug for øjne og ører, der lytter, ser muligheder, se faresignaler, kommer med input, tolker situationen og kommunikerer. Man har brug for at alle sanser, hvad der kommer ud af de skridt der bliver taget, i stedet for at beslutningskraften og tolkningen forbliver en centraliseret opgave.

Det sidste man derfor har brug for som virksomhed eller som organisation i den her krise, er medarbejdere der agerer passiver respondenter på de ledelsesbeslutninger, der bliver truffet. Der er brug for medarbejdere, der aktivt går ind i bestræbelserne på at definere fremtiden. Der aktivt deltager i tolkningen af den og på det lokale plan træffer beslutninger om skridt at tage.

Det betyder ikke, at alle nu har lige stor ledelsesret, eller bør have det. Men det betyder, at ledelsen frem for at sætte sig i isolerede lokaler for at tolke alle tilgængelige informationer og data, i mindst lige så høj grad bør træde ud af de lokaler og søge at etablere en slags realtids-forbindelse til hele organisationen. En måde at sanse, tune ind på og skabe mening i den distribuerede kognition. En måde at “bruge” organisationens sanser i navigationen.

En tid som denne er fuld af signaler, som vi som oftest først hen ad vejen finder ud af, hvilken betydning (eller ikke-betydning) havde. Hvis al tolkning skal gå igennem hierarkier og kommandoveje vil vi med al sandsynlighed være for langsomme til at reagere på det, justere og tilpasse os.

Pointen er, at vejen ud af denne krise ALDRIG kommer til kun at være ledelsens vej. Det bliver en snørklet vej stykket sammen af lederes, medarbejderes og udefrakommende perspektiver og tolkninger. Dem, der formår bedst at navigere ad denne snørklede vej uden formodning om klarhed, vil være dem, der klare sig bedst.

Share this:

Jacob er partner i Incento A/S og har en fortid som leder og projektleder på internationalt plan i medieanalysebranchen. Hans nysgerrighed og arbejde med kunder i både det offentlige og det private centrerer sig omkring det at skærpe evnen til at navigere i og udnytte mulighederne i kompleksitetens dynamiske og foranderlige virkelighed.

Leave a comment