Billede1

Forberedt på at være uforberedt

Sorte svaner findes ikke. Eller det troede man i hvert fald ikke, indtil den hollandske opdager Willem de Vlamingh efter sigende blev den første europæer til at modbevise den faste overbevisning i 1697. Sorte svaner FINDES! Dén var man ikke lige forberedt på. På samme måde, som vi gennem historien har oplevet nok så mange omkalfatrende begivenheder, vi ikke lige havde set komme. Eller vi havde i hvert fald ikke indrettet os på, at de ville. Sådan som den amerikanske forfatter Nassim Nicholas Taleb har beskrevet det i sine bøger.

Det interessante er, hvad vi så gør, når de rammer os. Og hvad vi ikke gør, men måske netop burde.

Den slags begivenheder – og coronakrisen er så afgjort ingen undtagelse – har det nemlig med at afstedkomme to markante reaktioner:

  1. Vi begynder at lede efter alle de signaler, der sådan set bekræftede, at det ville ske, hvorpå vi opbygger rationelle forklaringer på, hvorfor det så skete.
  2. Vi begynder at opbygge et beredskab, opbygge processer og procedurer, indfører regler – alt sammen for at forhindre, at lige præcis sådan en begivenhed kommer til at overraske os igen.

Begge dele synes at have den effekt, at vi på den måde atter føler os trygge. At vi atter synes at have det hele under kontrol. For nu kan vi ikke væltes af en pandemi igen, vel? Eller en finanskrise? Eller oliekrise? Eller …

Men spørgsmålet er, om det er den rette måde at forberede sig på. Ikke at vi ikke skal forberede os på den slags kriser, der jo kan komme igen, men der er måske noget, der er endnu vigtigere at forberede sig på: at være uforberedte. Forberedte på, at vi såmænd nok skal ramme ind i problemer, også STORE problemer, uden at vi aner, hvad de vil være. Det kan komme fra alle mulige kanter. Vi skaber en alt for magelig tilstand, hvis vi nu blot lige “får fikset” det med pandamierne og så ellers videre. Noget andet vil ramme os.

Det kan selvfølgelig så lyde, som om vi skal gå og være bekymrede hele tiden, hvilket ikke er tilfældet. Vi skal bare være bevidste om, at sorte svaner findes og de vil dukke op. Når vi måske mindst venter det – selv om jo, man vil med al sandsynlighed i al efterrationaliseringens strabadser finde frem til dem, der havde advaret, så vi burde jo have … Men her glemmer vi, at der lige nu også er mange, der advare om ret så mange andre mulige sorte svaner. Langt de fleste vil ikke få ret, men nogle vil. Ved vi hvem? Næppe – altså indtil vi har set det og udbryder: “Jeg sagde jo, at det nok ville ske …!” Men vi kan ikke forberede os på og indrette os efter, alt hvad der muligvis kan gå galt.

Derfor handler det som sagt nærmere om at blive bedre til at forberede os på at være uforberedte. Og hvordan kan man så lige gøre det? Nogle bud:

  • Vi skal have en mental indstilling, hvor vi ikke er overrasket over, at der sker noget overraskende – accepter, handl og tilpas.
  • Vores handlinger i den slags situationer vil være præget af høj grad af uvished, og vi skal ikke regne med, at der findes evidens for, hvad der er det rigtige at gøre. Det finder vi først ud af ved at prøve noget – som så af samme grund ikke skal være stort designede handlinger, men små skridt.
  • Vores handlinger skal forstås som åbninger ud mod noget i stedet for afslutninger på noget – vi “ser om…” frem for “beviser at …”.
  • Den menneskelige meningsskabelse skal i centrum frem for at belave os på algoritmer og big data – mennesket besidder en intuition, der langt overgår algoritmernes.
  • Vi skal lade nye processer, procedurer regler og den slags opstå ud af det, der langsomt former sig frem for at forsøge at designe dem på forhånd i forsøget på at skabe kontrol – for den kontrol vil med al sandsynlighed slå fejl, og du vil have spildt en masse tid, du ret beset ikke havde. Og du vil bruge for meget tid på netop at bevise, at du fik ret (og dermed kontrol) frem for at opbygge et nysgerrigt mindset.
  • Når du handler og træffer beslutninger, skal det ikke være med målet om konklusion eller afslutning, men med en intention om at holde mulighederne åbne. Hvis du vælger dine stier for entydigt, misser du muligheden for at ændre retning.

Som man nok kan regne ud, så udfordrer det vores hang til at ville planlægge os ud af det flaksende virvar, der opstår ud af kriser. Men et er bestemt ikke nogen grund til ikke at være forberedt. Forberedt på at være uforberedt.

 

 

Share this:

Jacob er partner i Incento A/S og har en fortid som leder og projektleder på internationalt plan i medieanalysebranchen. Hans nysgerrighed og arbejde med kunder i både det offentlige og det private centrerer sig omkring det at skærpe evnen til at navigere i og udnytte mulighederne i kompleksitetens dynamiske og foranderlige virkelighed.

Leave a comment