Category archive: Organisationsudvikling

machine-learning-robots-human-dilbert

Stor versus tyk

“By outsourcing our thinking to Big Data, our ability to make sense of the world by careful observation begins to wither, just as you miss the feel and texture of a new city by navigating it only with the help of a GPS”. (Christian Madsbjerg og Mikkel B. Rasmussen i Wall Street Journal, 21. marts 2014)

 

Et lille tankeeksperiment. Du er leder af en mellemstor organisation, lad os sige med 700 ansatte og spredt ud geografisk på fire forskellige lokationer i Danmark. Du skal have iværksat en større forandringsproces, der inkluderer en ny organisering, som skal sikre ét af hovedformålene: højere kundetilfredshed via kortere tid til markedet for jeres produkter.

Continue reading

consciousnessfromneurons

I hvilket neuron findes bevidstheden?

Ja, spørgsmålet i overskriften er naturligvis retorisk, for selv om hjernen fungerer via neuroner, så fungerer den jo kun, fordi disse neuroner interagerer. Det vil sige, at bevidstheden naturligvis ikke findes i noget enkelt neuron, eller for den sags skyld i flere neuroner. Den opstår i interaktionen imellem dem. På samme måde: Hvor findes tiden i et ur? Eller farten i en motor? Det er kun ved at forstå, hvordan interaktionen finder sted, at vi kan forstå fænomenet – vi kan aldrig forstå en pind af bevidstheden ved at forsøge at reducere vores analyse til det enkelte neuron. Vi ville ødelægge netop det, vi prøver at forstå.

Continue reading

full_davidgoliath

Den skal være sååå stor

Løsningen på dit problem skal matche størrelsen på dit problem. Hvis dit problem er SÅ stort, skal du altså bruge en SÅ stor løsning. Lidt sort-hvidt sagt er det ofte den tilgang, jeg støder på, når jeg taler med folk om, hvordan de tilgår forandringer. Måske det blot er den naturlige konsekvens af at tænke analytisk og forstå organisationer som statiske størrelser?

Og ja, hvis man så står med et yderst komplekst problem, der kan anskues fra nærmest uendeligt mange vinkler, så kan det forekomme helt uoverskueligt at skulle gå i gang med en forandringsproces. Konsulenter bliver inviteret ind: Overblik skal skabes, så handling og plan kan gå hånd i hånd. Styr på det. Action!

Continue reading

turn-back-time

“Ingen forandringsprocesser slår fejl”

Jeg må gå til bekendelse: Efter at jeg første gang læste Beer & Nohrias bog “Breaking the Code of Change” har jeg med sikkerhed i én eller anden sammenhæng (nok flere gange) udbrudt: “70% af alle forandringsprocesser slår fejl”, og dermed indikeret, at nu må man hellere stramme ballerne eller (som konsulent) få noget professionel hjælp. Og det blev jo understøttet af Kotters entydige udsagn om selvsamme fejlprocent.

Men egentlig kunne jeg ligeså godt have udbrudt: “Ingen forandringsprocesser slår fejl”. Ikke fordi det havde været mere rigtigt, men fordi det ville have været et omtrent ligeså brugbart udsagn.

Continue reading

chalk_board_piggy_bank_spare_change

Forandringer er da lige til at gå til

Det kan til stadighed undre mig, hvor store og forkromede programmer, der kan lægges for forandringsprocesser i organisationer. Eller hvor meget der bliver gjort ud af at skabe evidens for, hvor stort og forkromet et apparat man helst skal have på plads for at score højest i en sammenligning af organisationer, der får succes med forandringer (prøv at gætte, hvilke parametre de måler på…!). Det kan undre mig, fordi det jo i virkeligheden er så uendeligt simpelt i al sin kompleksitet – og derfor af samme grund en frugtesløs gerning at forsøge at skabe disse komplicerede modeller for, hvordan det gøres, eller hvordan de gode gør det.

Continue reading

3.4.MeasureTheFuture_284494463

Jamen, da ikke uden at måle …

“Men hvis vi ikke sætter nogle klare mål op, hvordan kan vi så vide, hvornår vi er i mål?

“Hvis vi ikke har nogen mål, hvordan kan vi så vide, hvornår noget er godt nok?”

“Hvis vi ikke måler på det, så sker der ikke noget!”

Ovenstående udsagn støder jeg ofte, meget ofte, på i diverse sammenhænge, og ved første øjekast forekommer de jo ganske logiske. Vi kan måske ligefrem fornemme det intuitivt: Uden mål er vi dømt til at fejle … Og i virkeligheden viser det mere end noget, hvilken udfordring vi står overfor. For det, der umiddelbart kan forekomme helt indlysende, gør det kun, fordi vi har vænnet os til tanken. Der er absolut ingen naturgiven lov, der siger, at der skal opstilles mål for dette og hint.

Continue reading

rocket-science-we-deal-with-people

Videnskab? Ahh … næppe

Hvad skal der egentlig til for at kunne kalde noget videnskabeligt? Skal man bare have undersøgt en masse forskellige kontekster inden for et bestemt område – eksempelvis topledelse i 240 succesfulde virksomheder i Europa – og så ud fra det drage stækrt kvalificerede konklusioner om, hvad der skal til for at skabe succesfuld ledelse? Er det videnskab, eller er det i virkeligheden “bare” research? Det kan måske forekomme som en lidt højtravende diskussion, men i virkeligheden er den ekstremt elementær.

Continue reading

tumblr_m59p84OH2x1qz8o02

Orden er jo bare en effektiv illusion

Det er som bekendt et klassisk menneskeligt træk at ville se orden, eller ville skabe orden, hvis man oplever, at der ikke er nogen. Vi vil gerne have styr på tingene og forsøger derfor at fremmane forudsigelighed. Desværre er det en ofte illusorisk forestilling, som kan vise sig ganske uhensigtsmæssig.

Continue reading

sense-making-IgorKopelnitzsky

Nej, gu’ fa… handler det ikke bare om at involvere!

Involver dine medarbejdere i processen, sørg for at de mærker en oprigtig mulighed for indflydelse, og sørg for, at de kan genkende deres input i den endelige udfoldelse. Nogenlunde sådan – i en stærkt forkortet udgave – synes at lyde én af de fremherskende opskrifter, når man gerne vil have en lidt mere buttom-up tilgang til sine forandringsprocesser eller strategiudviklingsprocesser. Vi lugter problemer!

Continue reading